Nyt fænomen: Derfor er himlen helt rød i Canada

Flere steder i Canada er himlen helt rød om natten. Forklaringen er en smule 'skæv'

Se det nye, spektakulære fænomen udspille sig her.

Herhjemme i Danmark er vi vant til, at det er mørkt om natten, når vi skal sove, men i Canada oplever flere og flere borgere for tiden et helt nyt fænomen.

Hver nat er himlen nemlig knaldrød.

Det skriver nyhedsbureauet AP, og scenerne herover vidner derom.

Umiddelbart virker det en smule mystisk med en helt rød nattehimmel, men årsagen til det nye fænomen er i virkeligheden simpel.

Legaliseringen af hash i Canada har fået flere virksomheder til at øge hash-produktionen, og det er blandt andet sket ved hjælp af nye, intensive LED-lys.

- Kunstigt lys fra drivhuse er blevet en langt større ting i Canada, siden hash blev gjort lovligt. Der er store firmaer, der producerer store mængder af marijuana til det lovlige marked, og pludselig er nattehimlen i landsbyerne ikke så mørk længere, lyder det fra personen, der har optaget videoen, der blev filmet i Elmira nord for Waterloo 4. januar.

Ifølge personen, der optog videoen, er effekten mest spektakulær, når det er lidt skyet, og der er fugt i luften, da det får lyset til at reflektere.

Splittede borgere
I flere canadiske byer har fænomenet været diskuteret i den seneste tid, og mens nogle nyder det flotte syn, er andre borgere bekymrede.

Borgmesteren i Kingsville, Nelson Santos, forklarede i slutningen af november til CBC News, at nogle borgere er bekymrede for lysets indvirkning på dyr.

- Andre ser de forskellige farver som et nordlys, og de ser det smukke i det, forklarede han.

Se, hvordan hash-produktionen forvandler nattehimlen, i videoen over artiklen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen