Nyt forbud: Ingen rygning med børn i bilen

Englændere kan se frem til en bøde på 500 kroner, hvis de ryger, mens der er børn i bilen

Nyt forbud i England gør det forbudt at ryge med børn i bilen. (Foto: Thomas Borberg)
Nyt forbud i England gør det forbudt at ryge med børn i bilen. (Foto: Thomas Borberg)

England har gjort det forbudt at ryge i bilen, mens der er børn under 18 år til stede.

Det skriver CNN.

Hvis man overtræder forbuddet kan man se frem til en bøde på 50 pund svarende til cirka 500 kroner.

Loven gælder dog ikke, hvis man er alene i bilen, eller medpassagererne er over 18 år.

- Tre millioner børn er udsat for passiv rygning i biler, hvilket udsætter deres helbred for fare, siger sundhedsminister Jane Ellis ifølge CNN.

- Vi ved, at mange af dem er bange eller flove over at bede de voksne om at lade være med at ryge. Derfor er denne lov vigtig i forhold til at beskytte børnene mod passiv rygning, siger ministeren.

England er dog ikke det eneste sted med et sådant påbud. Wales indførte det sidste år, og flere områder i Canada, USA og Australien er der et lignende forbud. Også i Sydafrika, Mauritius og Bahrain er det forbudt at ryge i bilen.

Loven i England træder i kraft i oktober 2015.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere