Nyt hjem: Spiste træerne på 20 minutter

Nu kan fire cirkuselefanter efter et langt liv på farten endelig boltre sig på 140.000 kvadratmeter

Fredag flytter de fire cirkuselefanter Lara, Djungla, Jenny og Rambolina ind i deres nybyggede stald på den 140.000 kvadratmeter store 'Elefantsletten' i Knuthenborg Safaripark - deres sidste stop efter et langt liv på farten.

'Elefantsletten' er Nordeuropas største elefantanlæg.

Her var pressen inviteret, da de store dyr fredag formiddag blev lukket ind i deres nye hjem.

I den forbindelse var fødevareminister Mogens Jensen, Knuthenborgs direktør, Christoffer Knuth, og direktøren fra dyrenes beskyttelse, Britta Riis, mødt op for at fortælle om forløbet.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

- Jeg synes, det er så fedt, det her. Jeg er så glade for, at de er kommet herned så roligt og afslappet. De er bare så glade, og det hele er gået så godt, fortæller en meget begejstret Christoffer Knuth.

Turen til Knuthenborg er gået gnidningsfrit, og det kan ifølge Knuth godt have noget at gøre med, at de netop er cirkuselefanter.

- De er jo også vant til at skifte miljø. Hver gang de er kommet til en ny by, har der været nye kulisser, siger han.

Godsejer og direktør af Knuthenborg Safaripark Christoffer Knuth bød velkommen til de store elefanter, der nu kan prale af at boltre sig på 140.000 kvadratmeter. Foto: Per Rasmussen
Godsejer og direktør af Knuthenborg Safaripark Christoffer Knuth bød velkommen til de store elefanter, der nu kan prale af at boltre sig på 140.000 kvadratmeter. Foto: Per Rasmussen
 

Tog godt imod deres nye hjem
Britta Riis, der er direktør hos Dyrenes Beskyttelse, er også rigtig glad for, at der er fundet et godt hjem til cirkuselefanterne.

- Jeg er grænsende til lykkelig. Det er en forløsning, fordi det har været et kæmpe arbejde gennem de sidste to år at få de politiske aftaler, lovgivningen og ansøgninger til anlæg på plads. Der har været tryk på, fortæller Britta, der bemærker, at elefanterne lader til at være faldet godt til.

I stalden havde dyrepasserne pyntet op med en lille skov af friske birketræer, som elefanterne i løbet af 20 minutter fik mæsket sig igennem og splittet ad.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

- Nu er der ikke engang bordpynt tilbage til den sidste, griner Christoffer Knuth med henvisning til den fjerde elefant, Ramboline, der ankommer sidst på eftermiddagen fredag.

Mens tre af elefanterne er fra Cirkus Arena, er Ramboline fra Cirkus Trapez. Derfor har der været bekymring om, hvorvidt elefanterne kan med hinanden. Det har Knuthenborg taget højde for.

- Hun kommer ind på en anden måde, men hun er også en meget rolig elefant, så det skal nok gå fint. De kender hinanden fra Slagelse, så de har gået sammen i mange måneder, fortæller Knuth.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Elefanten Djungla amok i 2015
I Karrebæksminde i juli 2015 havde Cirkus Arena planlagt, at deres elefanter traditionen tro skulle bade i fjorden. Men en dyttende bilist fik hunelefanten Djungla - den ene af de nyankomne elefanter til Knuthenborg - til at gå amok på en parkeret Skoda.

Ifølge Britta Riis handlede det om, at folk stod for tæt på, og derfor har man også taget sine forholdsregler.

- Elefanterne kommer ikke i nærheden af publikum. De er hegnet inde med voldgrave og sådan nogle ting. Ikke engang dyrepasserne går ind til dem mere. Sådan var det i cirkus, hvor de løb rundt imellem dem. Elefanterne skal være sig selv, og vi skal respektere deres sfære, siger Britta Riis.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Nu skal de store dresserede dyr vænne sig til en masse ny plads at boltre sig på.

- Cirkuselefanter bliver altid kommanderet og er meget afhængige af dem, de omgås. Men her får de lov at være frie. De kommer derfor også til at opføre sig på en helt anden måde. De kommer for eksempel ikke til at stå og vente på foder, men kommer til at gå rundt ude på sletten og finde foder.

Cirkuselefanterne får nyt hjem i Knuthenborg Safaripark

1 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
2 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
3 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
4 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
5 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
6 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
7 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
8 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen
9 af 9  Cirkuselefanterne har fundet sig til rette i deres nye hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen

117 kommentarer
Vis kommentarer