Annonce:
Annonce:

Nyt i vanvittig nabostrid: Denne dom fik topadvokat

Retten ved Lyngby afgjorde mandag, at advokat Jan Leth Christensen skal fjerne det plankeværk, der har afskærmet folk for at passere ved hans grund

Advokat Jan Leth Christensen pillede i går de yderste byggeplader ned, som han satte op i januar måned til at afskærme grunden på Sigridsvej 25 i Hellerup. Foto: Magnus Arnason/Privatfoto
Advokat Jan Leth Christensen pillede i går de yderste byggeplader ned, som han satte op i januar måned til at afskærme grunden på Sigridsvej 25 i Hellerup. Foto: Magnus Arnason/Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Et nyt kapitel er nu blevet tilføjet i sagaen om nabostriden i rigmandsghettoen nord for København.

Advokat og mange millionær Jan Leth Christensen må nu sande, at han skal fjerne et omstridt hegn ved sin byggegrund på Sigridsvej 25 i Hellerup, som Gentofte Kommune har hevet ham i retten for.

Det afgjorde Retten i Lyngby mandag.

Men advokat Jan Leth Christensen tager dommen overraskende positivt.

- Jeg har vundet sagen fuldstændig ved Lyngby Ret, men jeg har, om man så må sige indirekte tabt, fordi vi allesammen blev gjort opmærksomme på, at den klage ikke havde opsættende virkning, og jeg derfor, midlertidigt indtil der foreligger en endelig afgørelse, skal følge kommunens påbud, siger Jan Leth Christensen til Ekstra Bladet.

Annonce:

Adskillige naboer i området klagede over hegnet til kommunen, en enkelt politianmeldte Jan Leth Christensen. Hegnet blev sat op tilbage i januar måned og står som en solid mur i næsten to meters højde rundt om grunden.

Artiklen forsætter under billedet ...

Her ses hegnet, der ifølge Gentofte Kommune blokerer for den frie passage ved sundet. Hegnet blev sat op i januar måned, da Jan Leth Christensen rev huset ned på grunden. Foto: Privat
Her ses hegnet, der ifølge Gentofte Kommune blokerer for den frie passage ved sundet. Hegnet blev sat op i januar måned, da Jan Leth Christensen rev huset ned på grunden. Foto: Privat

Pillet ned
Advokaten klagede over kommunens påbud om at pille hegnet ned til til Natur- og Fødevareklagenævnet. Det betød, at klagen skulle behandles ved nævnet, inden der kunne tages stilling til kommunens påbud, om han skulle pille byggepladerne ned.

Uffes udsigts-klynk: Så lidt klager han over

Det fandt kommunen ikke tilfredsstillende, da sådan en afgørelse kunne tage måneder hvis ikke år ved klagenævnet. Derfor nedlagde kommunen begæring af fogedforbud ved retten i Lyngby.

- Jeg pillede hegnspladerne ned i går, da jeg havde fået dommen. Eller jeg fik nogle til at gøre det, da jeg havde andre gøremål, siger Jan Leth Christensen.

Artiklen forsætter under billedet ...

Sigridsvej 25 hvor gravemaskiner mandag i næste uge vil påbegynde byggeriet af 'Villa Leth', der er tegnet af stjernearkitekten Bajrke Ingels. Foto: Privat
Sigridsvej 25 hvor gravemaskiner mandag i næste uge vil påbegynde byggeriet af 'Villa Leth', der er tegnet af stjernearkitekten Bajrke Ingels. Foto: Privat
 

Annonce:

Byggeriet kan begynde
Advokaten købte i 2016 adressen Sigridsvej 25 for 27,5 mio. kroner. Planen var at rive huset på grunden ned og opføre 'Villa Leth', som Bjarke Ingels har tegnet for fire millioner kroner, men den plan løb ind i naboklager og kommunal modstand.

- Jeg har allerede maskiner derude. De begynder at bygge og grave mandag i næste uge, forklarer advokaten.

Men man skal ikke glæde sig for hurtigt til at byggeriet står færdigt i rigmandsghettoen nord for København.

- Det vil tage halvandet til to år før byggeriet står færdigt, siger Jan Leth Christensen.

Selvom kommunen har vundet første slag om hegnet og retten til fri passage ved stranden, skal de ikke forvente, at der ikke vil komme nyt fra den rige advokat. Han har et nyt søgsmål klar til Gentofte Kommune.

- Der er ikke andre, der orker at føre de sager end lige mig, griner advokaten, som har fundet en lov fra 1916, der skal give ham retten til badebroen eller tøften, som han kalder den, tilbage.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Gentofte Kommune.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Er det et tricktyveri, hr Wammen?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: