Nyt økonomisk tiltag har kun positive effekter

Det kommunale anlægsloft skal fjernes for at hjælpe den danske økonomi under coronavirus-krisen, fortalte Nicolai Wammen på et pressemøde torsdag. Men hvad vil det betyde for kommunerne?

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemøde torsdag, hvor beslutningen om at fjerne anlægsloftet blev præsenteret. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemøde torsdag, hvor beslutningen om at fjerne anlægsloftet blev præsenteret. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Regeringen er klar til at yde førstehjælp til den danske økonomi, som risikerer at komme under hårdt pres på grund af coronavirus-krisen.

Derfor er finansminister Nicolai Wammen (S), kommunerne og regionerne enige om at afskaffe det kommunale anlægsloft. Det fortalte ministeren på et pressemøde torsdag.

- Vi gør det for at give økonomien et ekstra rygstød, sagde han.

Men hvad indebærer afskaffelsen af loftet, og hvad vil det betyde for økonomien?

Mange projekter liggende
- I praksis betyder det her, at kommunerne vil være i stand til at fremrykke de bygge- og vedligeholdelsesprojekter, de kan, fortæller Bent Greve, professor i Økonomi ved Roskilde Universitet, til Ekstra Bladet.

- Mange kommuner har projekter liggende i kassen, som de kan gå i gang med nu. Det kan være planer om at bygge en daginstitution, en boldbane eller en sportshal, eller at få lavet vejarbejde. Især de lidt mindre opgaver vil blive sat i værk, siger han.

Nicolai Wammen oplyste til pressemødet, at staten giver grønt lys til, at der sættes projekter i gang, der kan igangsættes og færdiggøres i år.

Samlet er der tale om et beløb på op til ti milliarder kroner, som kan sættes fri.

- Heraf altså 2,5 milliarder kroner i direkte, fremrykkede investeringer, sagde ministeren.

Mange har klaget
Ifølge professor i økonomi Bent Greve har anlægsloftet været grund til megen kritik fra kommunerne.

- Sidste år mente mange kommuner, at loftet var for stramt, fortæller Bent Greve.

- Det er selvfølgelig ikke alle kommuner, der har penge i kommunekassen til at sætte ting i gang. Men mange har.

Netop derfor vil afskaffelsen af loftet også ventes at have den positive indvirkning på økonomien, som regeringen håber, bedømmer professoren.

- Det er et klassisk værktøj, hvis man står i en situation med faldende efterspørgsel og mange ledige. Så er det et godt sted at regulere og få flere anlægsarbejdere i arbejde, siger Bent Greve.

- De anlægsarbejdere vil så tjene penge og gå ud at købe varer, samtidig med at man sparer på dagpenge, og det vil fungere som små ringe i vandet. Det vil holde den økonomiske aktivitet på et højere niveau, end det ellers havde været, fortsætter han og nævner Lillebæltsbroen, der blev bygget i 1930'erne, som et lignende eksempel.

Sådan fungerer det kommunale anlægsloft

Hvert år mødes den siddende regering med Kommunernes Landsforening (KL) og indgår en økonomiaftale. Et delelement i aftalen er det kommunale anlægsloft.

Her er fakta om det kommunale anlægsloft:

* Anlægsloftet dækker over det beløb, som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger.

* I aftalen, der blev indgået i september sidste år, blev det kommunale anlægsloft for i år fastsat til 19,1 milliard kroner.

* Det var en forhøjelse på 1,3 milliarder kroner i forhold til anlægsloftet for 2019.

* Kommunerne har jævnligt beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi kommunerne har ment, at loftet har sat en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.

* Skiftende regeringer har ønsket at have et anlægsloft, blandt andet for at sikre mod overophedning af økonomien.

Af: Ritzau, kilde: KL

 

Man skal passe på
- Kan der være nogen negative konsekvenser ved afskaffelsen?

- Nej, faktisk ikke, som jeg ser det. Normalt kan der være bekymring for, at der opstår flaskehalse, altså at der bliver for få medarbejdere til at udføre arbejdet. Men den bekymring er der ikke i den her situation, siger Bent Greve.

- Det er klart, at på den anden side af krisen, skal man lige passe på, hvis der skulle komme hurtigt gang i den danske økonomi. Men det er langt fra der, vi er nu, fortsætter han.

- Det eneste negative er, at det er lidt ulige fordelt, hvilke kommuner der har råd til at lave de her projekter.

Dansk politik - 25. mar. 2020 - kl. 21:56 Sort hul forude: Chokbølger rammer dansk økonomi

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Åbner op for grønne investeringer

Klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Danmark, Helene Hagel, er tilfreds med, at man fjerner anlægsloftet. Det skaber rum for grønne investeringer i kommunerne. Foto: PR-foto
Klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Danmark, Helene Hagel, er tilfreds med, at man fjerner anlægsloftet. Det skaber rum for grønne investeringer i kommunerne. Foto: PR-foto

Hos Greenpeace Danmark klapper man også over regeringen og kommunernes beslutning om at fjerne anlægsloftet.

- De krise- og stimuli-pakker, regeringen kommer med i denne tid, har kæmpe potentiale til at afbøde den forventede konsekvens af, at klimahandlingsplanen bliver forsinket, siger Helene Hagel, som er klima- og miljøpolitisk leder ved Greenpeace Danmark.

- Ved at fjerne anlægsloftet åbner man op for, at man kan komme i gang med at investere grønt ude i kommunerne.

Win-win
Anlægsloftet har ifølge Helene Hagel længe bremset for, at kommunerne kunne komme i gang med energirenoveringer, og derfor lyder der ros fra hende til regeringen og kommunerne for dette initiativ.

- Opfordringen fra os til politikerne lyder nu, at man ser på, hvordan man helt konkret kan sikre, at der sker grønne investeringer, så det ikke blot er et håb fra regeringens side, siger hun.

Helt konkret kan det råderum, der frigives ved at fjerne anlægsloftet, bidrage til at lave energibesparelser og forbedre indeklimaet i de kommunale bygninger, som for eksempel ude på skolerne.

- Der er kæmpe besparelser at hente i at komme i gang med energirenoveringer. Derudover vil det både skabe arbejdspladser, og det er en investering i klimaet, så det er en win-win situation, siger Helene Hagel.

18 kommentarer
Vis kommentarer