Nyt skybrud på vej: Fare for oversvømmelse

DMI har netop udsendt et nyt varsel om skybrud og kraftig regn. Det medfører fare for oversvømmelse i lavtliggende områder

Få en vejrudsigt for ugen her

'Fare for oversvømmelse'.

Sådan lyder det i det netop udsendte varsel fra DMI.

Her varsler man få dage efter det seneste skybrud endnu engang om mulighed for kraftig regn over store dele af Danmark.

Fra klokken 03.00 tirsdag morgen til ud på eftermiddagen samme dag, vil største dele af landet være i farezonen for et kraftigt bygeområde, der bevæger sig ind over landet.

Det oplyser DMIs vagthavende meteorolog Marianne Patzer til Ekstra Bladet.

- Allerede nu ligger der et forholdsvist kraftigt vejrsystem ude over den Engelske Kanal og Holland-Belgien, lyder det fra Marianne Patzer.

Regnvejret bevæger sig herfra i en sydøstlig retning, hvor først Syd- og Sønderjylland vil blive ramt, hvorefter den kraftige regn bevæger sig ind over Fyn, Lolland-Falster, Sjælland og op i Midt- og Østjylland.

- Det kommer til at varriere utroligt meget, hvor meget regn der rammer hvor. Nogle steder vil man få op til 35 millimeter, mens man andre steder i det varslede område stort set ikke vil få regn. Det er nærmest umuligt at forudsige, hvor de kraftige byger præcist vil ramme, siger Marianne Patzer.

Ustadigt vejr 
Efter et par halvvåde dage mandag og tirsdag, trækker der dog noget mere stabilt og varmere vejr ind over landet.

Temperaturerne begynder at kravle opad, og onsdag bliver det 20 til 24 grader. Torsdag kommer vi op på 20 til 25 grader og lokalt helt op til 28 grader.

- Torsdag kan faktisk godt gå hen at blive en rigtig flot dag med mulighed for en del sol og også tørvejr, oplyste DMI til Ritzau tidligere i dag.

Det fine vejr stopper dog relativt hurtigt igen, forudser DMI.

- Fredagen er lidt en skiftedag igen, hvor der kommer en front ind vestfra. I forbindelse med den front bliver det skyet med regn, og temperaturen falder til under 25 grader, siger Trine Pedersen.

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere