Nyt ulvepar har fået seks hvalpe i Vestjylland

Ulvepar bestående af danskfødt hunulv og tyskfødt hanulv har fået mindst seks hvalpe syd for Holstebro

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Det er nu bekræftet, at et nyt ulvepar i Vestjylland har fået mindst seks hvalpe.

Det oplyser Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, der overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen.

Vildtkameraer fotograferede søndag 23. juni ulvehvalpene, der vurderes at være halvanden måned gamle.

Miljøstyrelsen kunne i marts fortælle, at et nyt ulvepar bestående af en danskfødt hunulv og en tyskfødt hanulv havde etableret sig syd for Holstebro.

Det er dette par, der nu har fået hvalpe.

Det var i 2012, at ulven vendte tilbage til den danske natur efter næsten 200 års fravær.

Det skete, da en ulv blev fundet død i Thy.

Siden er der observeret ulve og indsamlet dna-spor i det meste af Jylland.

Eksperterne har senest vurderet, at der befinder sig tre til fire ulve i Danmark. Det er dog en opgørelse, der er lavet før, de nye ulvehvalpe blev bekræftet.

Danmark har siden 2014 haft en forvaltningsplan for ulve. Den sikrer, at der kan udbetales erstatning til husdyrholdere, der får deres dyr angrebet af ulve.

Planen sikrer også, at der kan gives tilskud til etablering af ulvesikre hegn i et afgrænset område i Vestjylland.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere