Nyt vanvittigt lån

Nykredit, BRF og Realkredit Danmark åbnet for nyt lån på 1,5 procent

Efter blot en måned på markedet bliver to procents lånet nu overhalet indenom af et nyt superlån. Såvel Realkredit Danmark og BRF som Nykredit åbner nu for et 30-årigt 1,5 procents lån, som kommer til at ligge på omkring kurs 96,5.

De seneste dage har kursen på to procents lånet ligget omkring kurs 100, og med de seneste ugers rentenedsættelser fra Nationalbanken er det nye lån nu en realitet.

'Når ECB melder ud om opkøb, og Nationalbanken skruer på renteknapperne, så kommer det de danske boligejere og virksomheder til gode. Renten på fastforrentede realkreditlån er faldet og faldet, og vi har på et halvt år åbnet først et 2,5%-lån, så 2% og altså nu et 1,5% fastforrentet lån. De lavere renter giver naturligt nok lavere rentebetalinger, mens en større del af ydelsen går til at afdrage på lånet. Samtidig er man rigtig godt stillet til at kunne skære en bid af sin restgæld, hvis renterne en dag stiger,' skriver Sune Worm Mortensen, områdedirektør i Nykredit i en kommentar til den nye rente.

Hverken Nykredit eller Realkredit Danmark anbefaler dog lånet endnu.

- I første omgang anbefaler i to procents lånet, fordi det stadigvæk ligger lige under kurs 100, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær