Nytår med kulderekord og vild fejring

Hele verden festede igennem ved indgangen til det nye år

Se de vilde optagelser fra New York her (Video: AP)

Til trods for, at New York oplevede den koldeste nytårsaften i 100 år med hele 12,7 minusgrader, var der intet i aftes, der tydede på, at det tog festglæden fra amerikanerne.

Det skriver AP.

Og heller ikke i resten af verden blev fejringen af det nye år glemt. Det sås både i London, Sidney, Paris, Singapore og på Copacabana stranden - for nu at nævne nogle stedet

i New York trak det spektakulære skue et utal af tilskuere. Foto: AP
i New York trak det spektakulære skue et utal af tilskuere. Foto: AP
 

Flere end to mio mennesker var mødt frem på Times Square i New York, dels for at se det flotte fyrværkeri, dels for at høre Mariah Carey, som optrådte for andet år i træk - og denne gang kunne råde bod på fadæsen forrige år, hvor der gik kludder i hendes play back. Det fik hende til at storme af scenen, og så var den koncert ifølge Dagbladet slut.

Sikkerheds-opbudet var enormt på Times Square. Myndighederne i New York anslår, at omkring 330.000 turister var forsamlet der for at mærke suset fra den traditionsrige fejring, og de blev godt passet på.

Flere tusinde politifolk var udkommanderet til at sikre roen. Det er flere end nogensinde - og det viser hvor alvorligt skrækken for terror og andre anslag mod store folkemængder har bidt sig fast.

Den øgede sikkerhed gik igen i flere amerikanske byen. Det skyldes ikke mindst Stephen Paddock, der for ca. tre måneder siden angreb en udendørskoncert i Las Vegas og dræbte 58 personer, mens 550 blev såret.

Den amerikanske meteorologiske tjenesten National Weather Services (NWS) havde på forhånd varslet lave temperaturer flere steder i USA. Men ingen havde forestillet sig, at New York skulle tangere rekorden fra 1917. Lige som ti minusgrader sørgede for at kulderekorden fra 1884 også blev slået i Nebraska.

Copacabana stranden fik sin del af krudtet. Foto: AP
Copacabana stranden fik sin del af krudtet. Foto: AP
 

Huer og halstørklæder blev der ikke brug for på Copacabana stranden i Rio de Janeiro. Her kunne flere millioner brasilianere hoppe ind i det nye år i badetøj, hvis de lystede.

 Himlen over Copacabana blev i den grad lyst op (Video: AP)

I den australske storby Sydney havde godt 1,6 mio. menneske valgt at samle sig for i fællesskab at nyde det spektakulære fyrværkeri og overgangen til 2018.

 Se fyrværkeriet 'down under' her (VIdeo: AP)

Havnefronten i Sydney blev som altid smukt oplyst nytårsaften. Foto: AP
Havnefronten i Sydney blev som altid smukt oplyst nytårsaften. Foto: AP
 

Fyrværkeriet i Sydney er verdenskendt, og i år hævder arrangørerne, at det var større end nogensinde. Otte tons med pyrotekniske vidundere til en værdi af over 40 millioner kroner blev brændt af, skriver Dagbladet.

De små nationer i Stillehavet, Samoa, Tonga og Kiribati var de første som kunne sende nytårs-raketter til vejrs. Herefter fulgte New Zealand. Og så fulgte resten af Asien.

Som følge af at det kinesiske nytår først ligger i februar, var festlighederne i Kina mere stilfærdige end i resten af verden. Men i Hongkong gav de den fuld gas med et storstilet fyrværkeri  over Victoria Harbour.

I Singapore blev der brændt krudt af for fuld hammer. Foto: AP
I Singapore blev der brændt krudt af for fuld hammer. Foto: AP
 

Det samme var tilfældet i  Seoul og i Singapore.

I Rusland er man flere steder i modsætning til new yorkerne vant til hue og vanter, når man skal se nytårsfyrværkeri. Foto: AP
I Rusland er man flere steder i modsætning til new yorkerne vant til hue og vanter, når man skal se nytårsfyrværkeri. Foto: AP
 

Russerne brugte næsten et halvt døgn på nytårsfejringen. Det skyldes, at den store nations fordeler sig over elleve tidszoner.

Smukt så det ud hen over Brandenburger Tor. Foto: AP
Smukt så det ud hen over Brandenburger Tor. Foto: AP
 

I Tyskland var det som vanligt Brandenburger Tor, som tiltrak sig den største menneskemængde. Her stod folk i titusindvis og nød overgange til det nye år.

Pariserne fik et ordentligt knald nytårsaften. Foto: AP
Pariserne fik et ordentligt knald nytårsaften. Foto: AP
 

Franskmænd i hundredtusindvis samledes i Paris på Champs-Elysées og jublede over fyrværkeriet over Triumfbuen.

Myndighederne havde forlods advaret om, at festlighederne kunne blive aflyst med kort varsel, dels på grund af terrorfrygt, dels fordi den kraftige blæst, som var ventet. Men det skete ikke. Sikkerheden var dog skærpet betydeligt oven på de terrorangreb, landet har været udsat for. I alt 99.000 soldater og politibetjente var på arbejde nytårsnat.

Fyrværkeriet ud over Themsen var flot som altid. Foto: AP
Fyrværkeriet ud over Themsen var flot som altid. Foto: AP
 

I den britiske hovedstad, London, er Big Ben midlertidig hentet frem fra et længere fravær i forbindelse med restaurering. Det verdensberømte ur i det mindst lige berømte tårn ved Parlamentet kunne dermed ringe det gamle år ud og det nye år ind

 Se de imponerende optagelser fra London her (Video: AP)

Big Ben nåede på plads inden nytårsaften. Foto: AP
Big Ben nåede på plads inden nytårsaften. Foto: AP
 

Ifølge arrangørerne var det solgt 100.000 billetter til årets fyrværkerishow i den britiske hovedstaden. Hertil kom de titusinder af tilskuere, som var samlet andre steder i byen - blandt andet på Trafalgar Square.

 

4 kommentarer
Vis kommentarer