Obama i Danmark: - Michelle var træt af mig

250 studerende, over 1000 erhvervsfolk og en række VIP'ere hørte lørdag den tidligere amerikanske præsident tale i Aalborg

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

USA's 44. præsident Barack Obama var lørdag på et lynvisit i Danmark. Omkring klokken 15.30 landede han i privatfly i Aalborg og cirka to timer og 40 minutter senere var han igen i luften med kurs mod München.

I mellemtiden holdt han foredrag for 1300 mennesker i Musikkens Hus, hvor direktør Lasse Rich Henningsen selv styrede samtalen med en af verdens mest markante personligheder.

- Det var så fedt. Han gav så meget af sig selv, det havde jeg slet ikke turdet drømme om, sagde Musikkens Hus-direktøren bagefter.

TV-vært Michelle Bellaiche stod klar i kulissen til at tage over, hvis noget skulle gå galt. Udover at være stand-in har hun også hjulpet direktøren med at forberede sig til rollen som moderator, og derfor håbede hun ikke på, at Lasse blev syg, så hun selv kunne snakke med Obama.

- Overhovedet ikke, for nu har jeg jo arbejdet sammen med Lasse om det op til, og vi har jo gjort interviewet til hans, og han klarede det så godt. Jeg er så stolt, sagde hun.

Selvom temaet var lederskab, sneg en veloplagt Obama igen og igen en joke ind, og han brugte meget tid på at tale om balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Her fortalte han om tiden lige efter, han forlod Det Hvide Hus.

- Jeg tog Michelle med på ferie. Hun var træt af mig, da jeg var præsident, så jeg var helt ærligt nødt til at vinde hende tilbage, afslørede han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

VIP'ere vilde med Obama

Adskillige prominente gæster besøgte også Nordens Paris i anledning af Obamas besøg. Flere af dem havde sikret sig VIP-billetter, så de udover foredraget fik mulighed for personligt at hilse på den tidligere præsident.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Remee Jackman, producer

- Når man får muligheden for at møde et af sine store idoler, siger man ikke nej, og timingen er perfekt, for jeg skulle alligevel til Jylland og i Legoland med familien søndag. Jeg er helt vildt glad lige nu, han er en fantastisk mand.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Lucas Andersen, fodboldspiller

- Jeg har stor respekt for ham. Det var super fedt at høre en mand, der virkelig har prøvet at tage beslutninger, som alle ikke var tilfredse med. Det kan jeg faktisk relatere til mit eget liv.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Rufus Gifford, tidligere amerikansk ambassadør

- Jeg har altid svært ved at sige nej, når jeg får mulighed for at komme tilbage til mit andet hjem. Det ville jeg ikke gå glip af, og Aalborg er en vidunderlig by.

- Obama klarede det så godt, han er så varm. Det er sådan en kontrast til ham, vi har i øjeblikket. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er fan af vores nuværende president. Da jeg så de amerikanske og danske flag i Aalborgs gader i dag, var det en skøn påmindelse om, at vores forhold er for stort til, at det kan blive ødelagt af en enkelt præsident.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Aalborgenser: - Jeg havde aldrig troet, det var realistisk

Studerende og erhvervsledere sad i langt størstedelen af de røde sæder i Musikkens Hus, Barack Obama lørdag gæstede Aalborg. De gav ham stående applaus, både da han gik ind på scenen og da han takkede af.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Lisa Dalsgaard, CEO GoodiePack, tidligere årets kvindelige iværksætter

- Hvis man vil være en rigtig dygtig leder, burde man være her i dag. Det er imponerende, den måde han formår at lede og inspirere andre på, samtidig med at han har en mission om fortsat at gøre en forskel. Det er jeg helt vild med.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Trine Aalborg, bioteknologi-studerende, Aalborg Universitet

- Jeg havde aldrig troet, at det var realistisk, at han lige kom til Aalborg, og at jeg så fik mulighed for at se ham. Det var vildt fedt, at han talte direkte til os unge, og jeg kan virkelig bruge det råd, han gav om, at man ikke skal gå efter en titel, men efter at gøre noget.

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere