Oberst 'Bøllebank' om PTSD: Jeg troede, at der lå miner i græsplænen

PTSD rammer tidligere udsendte soldater hårdt

Lars R. Møller kender ikke eks-soldaten Lars Kragh, men han var også udsendt til Balkan og kender til PTSD. Foto: Jabob Dall
Lars R. Møller kender ikke eks-soldaten Lars Kragh, men han var også udsendt til Balkan og kender til PTSD. Foto: Jabob Dall
Følg Samfund

Der er stadig stor mystik i sagen om det forsvundne ægtepar Kirsten og Jørgen Kragh og deres 42-årige søn Lars Kragh.

Efter at pårørende torsdag ikke kunne komme i kontakt med familien, udsendte Østjyllands Politi lørdag en efterlysning af de tre. Siden er det kommet frem, at sønnen, Lars Kragh, er tidligere udsendt soldat på Balkan og lider af PTSD.

PTSD er en psykisk tilstand, som bliver udløst af traumatiske hændelser. Og det er noget, Lars R. Møller pensioneret oberst og tidligere chef for hærens kampskole, kan tale med om.

Han var udsendt i 1994 til Bosnien som oberstløjtnant. Han kender ikke Lars Kragh personligt, men han kender de forhold, som soldaterne blev sendt ud til. Og ved, hvad der mødte dem, da de vendte hjem.

- Vi oplevede alt fra at se overgreb på civilbefolkningen til at skulle lade op med skarp ammunition og gå ud af lejren. Vi var slet ikke vant til at gå rundt med skarp ammunition, som de er nu, siger Lars R. Møller.

- Problemet var, at vi ikke anede, hvad vi havde gang i. Vi vidste ikke noget om psykologiske skader. Da jeg og mit hold kom hjem, var der ikke snak om, at vi skulle tale med psykologer. Det var ikke på grund af manglende vilje, men vi vidste ikke, at det kunne blive nødvendigt.

PTSD: Derfor er Balkan-veteraner ekstra hårdt ramt

Låg på oplevelser
For der kom eftervirkninger. Også for Lars R. Møller. Der blev bare lagt låg på. Derfor kan det ramme veteraner mange år senere.

- Eftervirkningerne kommer, når man kommer hjem og tingene begynder

Det kan være helt små ting, der får uhyggelige ting til at komme frem igen.

- Hvis nogen smækkede med en dør i Farum Midtpunkt, så lå jeg nede på jorden. Det har jeg prøvet nogle gange, jeg nåede slet ikke at tænke over det. efter et par gange tog jeg nogle armstrækkere for at lave lidt sjov ud af det, siger Lars R. Møller.

Miner i græsplænen
Nogle år kunne han heller ikke gå ud på sin græsplæne uden at svede.

- Jeg vidste godt, at der ikke lå miner ude på vores græsplæne, men det var sådan nogle tanker, jeg havde. Det forsvandt i løbet af nogle år.

Og først da Lars R. Møller nogle år senere fandt ud af, at han havde en psykisk kampskade.

- Jeg var irritabel, opfarende og ligeglad, da jeg kom hjem. Men det var de lette symptomer, jeg havde, og jeg talte mig ud af det. Tunge symptomer kan være flash backs, så man til sidst bare har lyst til at banke hovedet ind i væggen eller bare vil være i fred.

PTSD kan man ikke selv klare
Han synes, at det er en skam, at PTSD er så ukendt, som han mener, at det er.

- Har man mistet et ben, kan alle se det. Så er der heller ikke være nogen problemer med at få erstatning. Ingen undrer sig, hvis det er et fysisk handicap, mens der er lang vej til, at at en psykisk kampskade bliver opfattet på samme måde, siger Lars R. Møller.

Han sammenligner PTSD med overvægt.

- Hvis man vejer fem kilo for meget, kan man selv justere nogle ting. Det kan man også med PTSD. Men vejer man 100 kilo for meget, er det livstruende. Det kan man ikke selv klare uden at få hjælp.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.