Odenses borgmester raser over Black Army-forsvarsadvokat: Hun må stoppe nu!

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) ser rødt over, at forsvarsadvokat Mette Grith Stage agerer talsperson for banden Black Army

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, raser over Black Armys forsvarsadvokat. Foto: University College
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, raser over Black Armys forsvarsadvokat. Foto: University College
Følg Samfund

Opdateret med kommentarer fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Ekstra Bladet kunne i dag afsløre, at ti medlemmer af Black Army har kæmpet i Syrien. Forsvarsadvokaten Mette Grith Stage, som har haft flere medlemmer fra Black Army som klienter udtaler sig til til Ekstra Bladet, og sår her tvivl om, hvorvidt det er sandt.

- Mig bekendt er der ingen medlemmer af Black Army i Odense, som har været – eller er – Syrien-kriger, siger hun.

Det har fået den Odenseanske borgmester til tasterne, og på Facebook skriver han:

- Jeg går ud fra, at Mette Grith Stage tager sig ganske godt betalt af Black Army for at forsvare deres misforstået kriminelle fællesskab og deres bestialske ligegyldighed overfor andre mennesker, raser han.

Borgmesteren har da også en noget træls historik med den berygtede bande. For knap en måned siden blev den odenseanske borgmester passet op af otte medlemmer fra banden, og siden har han haft livvagter 24 timer i døgnet.

Peter Rahbæk Juel raser desuden over, at Mette Grith Stage tilmeld tidligere har veget bort fra sine juridiske pligter som forsvarsadvokat for banden, da hun udtalte sig på bandelederens vegne, da det kom frem, at medlemmer i Black Army afpressede hjemløse i Odense.

- I et retssamfund har alle naturligvis ret til en forsvarsadvokat, når man sidder på anklagebænken. Men Mette Grith Stages service til Black Army går åbenbart langt ud over over retssalen!, skriver Peter Rahbæk Juel i opdateringen på Facebook.

Han fortsætter og afslutter:

- Jeg synes det er uanstædigt. Hun må stoppe nu!, skriver han.

Rasende forsvarsadvokat
Borgmesterens raserianfald på det sociale medie har fået den kendte advokat til tasterne. Hun mener, at borgmesteren går langt over stregen i sit forsøg på at kapre stemmer.

- Mon ikke borgmesterens udfald mod mig er begrundet i det forestående kommunalvalg. Selvfølgelig er der mange stemmer i at føre en hård kurs overfor Black Army. Hvis det indebærer, at man skal fordreje nogle udtalelser fra en forsvarsadvokat, så gør Borgmesteren det åbenbart gerne. Jeg synes det er uanstændigt - han bør stoppe nu!, skriver hun.

Overfor Ekstra Bladet slår hun fast, at også hun ser rødt. Hun mener desuden, at det er fuldkommen uhørt, at han forsøger at give hende mundkurv på og beklikke hende personligt.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+