Øens høvding vil ikke bygge bro

BORGMESTER BIDER AF BROEN: - Ulemperne for turismen er større end fordelene for landbruget ved at få en Kattegatbro, siger Samsøs socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer

Samsøs hollandsk-fødte, socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer, nævner beroligende for sig selv og de mange andre bro-modstandere på øen, at en Kattegatbro også var højt på dagsordenen tilbage i 2007, men finanskrisen tog pusten fra planerne. Det tror han vil ske igen, fordi der er mange andre mere presserende anlægs- og infrastruktur-opgaver i Danmark. Foto Ernst van Norde
Samsøs hollandsk-fødte, socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer, nævner beroligende for sig selv og de mange andre bro-modstandere på øen, at en Kattegatbro også var højt på dagsordenen tilbage i 2007, men finanskrisen tog pusten fra planerne. Det tror han vil ske igen, fordi der er mange andre mere presserende anlægs- og infrastruktur-opgaver i Danmark. Foto Ernst van Norde

De 11 medlemmer af Samsø Byråd er alle enige om at sige nej tak til at få foræret danmarkshistoriens største og dyreste anlæg i form af en Kattegatbro til anslået 130 milliarder kroner. Det svimlende beløb modsvarer nemlig ikke de ulemper og negative forandringer, det enorme projekt ifølge Samsø-politikerne vil føre med sig.

- Samsø er kendetegnet ved nærvær med egne håndværkere, landbetjent, læge, børneinstitutioner, dagplejere. Vi passer bedre på hinanden og har mere tid til hinanden end de fleste andre steder, og hvis man vælger at bo her, så tilvælger man også disse kvaliteter.

- Samtidig vil en bro med en støjende motorvej tværs over øen være et stort indgreb i vores landskaber, som jeg tillægger stor værdi.

Samsøs socialdemokratiske borgmester siden 2016, Marcel Meijer, ved godt, at han taler på flertallet af øens 3657 fastboeres vegne, når han argumenterer for, at en Kattegatbro aldrig nogen sinde skal realisere sig ind igennem hjertekulen af de Morten Korch-kulisser, som turister i tusindvis hvert år opsøger på 28 kilometer lange og - på sit bredeste punkt - syv kilometer brede ø i midten af Danmark.

- Turisterne kommer også for at opleve dette unikke, lille og tætte samfund, og det vil vi ikke kunne levere med en bro. Vi vil derimod få en pendler-ø, som vil miste sine særkender og komme til at minde om Beder og Malling (forstæder til Aarhus), siger den 53-årige hollandsk-fødte 'ø-høvding' og sætter en ekstra fjer i sin pointe:

- Ulemperne for turismen og øens unikke herligheder vil være større end fordelene for eksempelvis landbruget.

Ikke blind for fordele

Marcel Meijer tænker sit hver morgen, når han kører fra hjemmet i landsbyen Besser til borgmesterkontoret i hovedbyen Tranebjerg med færre end 1.000 indbyggere. Tankerne løber, når han på sin uforstyrrede tur samtidig hører trafikradio om stressende, forsinkende kødannelser ved Aarhus og København, mens den dansk-gifte lokalpolitiker glæder sig over den gode plads på landevejen - og øen i det hele taget, hvor befolkningstætheden er markant lavere end i resten af landet.

Men han er alligevel ikke blind for, at en bro kan have visse fordele.

- Jeg kan godt se, at nogle landbrug og andre virksomheder er begrænsede af, at de ikke kan komme af med deres varer med det samme. Men jeg oplever det ikke som et kæmpe problem.

Marcel Meijer er fortrøstningsfuld i forhold til en eventuel Kattegatbro. - Der er mange andre mere akutte og store infrastruktur-opgaver rundt omkring i landet, sagde han, da han besøgte Ekstra Bladets midlertidige redaktion på Langgade i Tranebjerg. Foto Ernst van Norde
Marcel Meijer er fortrøstningsfuld i forhold til en eventuel Kattegatbro. - Der er mange andre mere akutte og store infrastruktur-opgaver rundt omkring i landet, sagde han, da han besøgte Ekstra Bladets midlertidige redaktion på Langgade i Tranebjerg. Foto Ernst van Norde

- Tilhængere af broen siger blandt andet, at den vil gøre op med vintermørke og stilstand og skabe dynamik og vækst?

- Altså til Jyllandssiden ser jeg ikke, at folk oplever det som et stort problem, at de skal tage færgen.

- Børnene flytter næsten alle sammen, når de bliver voksne, og vender aldrig tilbage. De kommer heller ikke særligt ofte på besøg hos forældrene, fordi det er så omstændeligt. Dermed bliver båndene mellem børn og forældre ofte løsere, end de egentlig ønsker?

- Jeg har en søn både i Aarhus og Aalborg og ser dem heller ikke så tit, som jeg gerne ville. Men det tror jeg nu ikke har noget at gøre med, at de skal sejle hertil. Vi er vant til det. Det er en del af kulturen på Samsø.

Nedsænket og naturvenlig

Selvom Marcel Meijer og hans byrådskolleger ikke ønsker broen, så vil de ikke lægge sig foran gravkøer eller kravle op i træer, som aktivister gjorde vest for Aarhus for år tilbage i protest mod Herning-motorvejen.

- Hvis broen kommer, ønsker vi, at den skal gå hen over øen så sydligt som muligt, siger borgmesteren, der direkte adspurgt vurderer, at chancen er på 40 procent for, at Kattegatbroen bygges.

- Mange eksperter forudsiger, at den trafikale virkelighed vil være ganske anderledes og míndre forurenende, når en bro står færdig om 15-20 år. Indgår det ikke i dine overvejelser?

- Det tror jeg også, men det ændrer ikke ved, at en bro i sidste ende vil skabe endnu mere kødannelse ved byer som Aarhus og København. Så selv om man sparer måske halvanden time fra Aarhus til København, vil en stor del af denne tid gå tabt i køer.

Marcel Meijer så gerne en tunnel under Samsø, men tror ikke på, at det er realistisk af økonomiske grunde.

- Hvis broen en gang bliver bygget, håber jeg, at de vil lave en nedsænket linieføring, som når man kører igennem Silkeborg. Det er både naturvenligt og støjdæmpende.

Fakta om Kattegatforbindelsen

Netop nu er Vejdirektoratet ved at bruge de 60 millioner finanslov-kroner, som er afsat til at gennemgå projektet. Når regnestykket er færdigt næste år, er det op til Folketinget at beslutte, om der skal gives grønt lys til 15 års bro- og vejbyggeri lige midt i riget.

Regningen for historiens dyreste byggeprojekt på dansk jord anslås som minimum til ca. 130 mia. kroner for en kombineret vej- og togforbindelse fra Sjælland til syd for Aarhus.

Bliver det tommel op, kan man om 15 år køre i bil fra København til Aarhus på to en halv time.

Modstanden mod projektet er særlig stor på Røsnæs og på Samsø.

I 11. time er der dukket et alternativt forslag op. En knap 40 km lang bro i ét stykke, som skal gå længere mod nord tværs over Kattegat mellem Sjællands Odde og Djursland.

Dén model har transportminister Benny Engelbrecht (S) for nylig særskilt forlangt at få inddraget i regnestykket, hvis facit ventes med spænding på både Samsø og Røsnæs.

Ekstra Bladet på Samsø

 

Ekstra Bladet har journalister og fotografer over hele landet, men ikke i enhver by.

Derfor måtte vi indrette en midlertidig redaktion i Tranebjerg, da vi denne uge rykkede til Samsø for at sætte fokus på en mulig Kattegatforbindelse, som vækker stærke følelser på øen.

– Ekstra Bladet tager alle danskeres problemer alvorligt, og derfor rykkede vi til Samsø, siger chefredaktør Poul Madsen, der onsdag selv kom til øen for at møde de lokale og høre om deres syn på den måske kommende motorvej, der skal forbinde broer til Jylland til Sjælland. Et projekt til omkring 130 milliarder.

Poul Madsen har denne opfordring:

– Skriv til os på 1224@eb.dk, hvis du har brug for, at vi også kigger forbi din by eller undersøger din historie.

1 kommentar
Vis kommentarer