Økologer kræver forbud mod omstridt sprøjtegift

Økologer vil på baggrund af ny opgørelse have forbudt sprøjtegiften prosulfocarb på offentlige arealer

Følg Samfund

Landets frugtavlere holder vejret for tiden.

De senere år har der været eksempler på, at sprøjtegiften prosulfocarb er drevet ind over frugtplantager fra nærliggende marker.

Det har ført til, at flere frugtavlere har måttet kassere hele eller dele af produktionen.

En ny opgørelse viser ifølge hjemmesiden gylle.dk en udbredt brug af prosulfocarb. I 88 kommuner landet over blev der ifølge opgørelsen anvendt 811.680 liter af sprøjtegiften.

Den udbredte brug får formand for Økologisk Landsforening Per Kølster til at foreslå et forbud mod brugen af sprøjtegiften på offentlige arealer.

- Et forbud mod at bruge prosulfocarb på offentlige arealer løser ikke problemet, men det er et sted at starte, siger Per Kølster.

De seneste tre år har der været eksempler på, at frugtavlere har fået deres høst af æbler og pærer ødelagt af sprøjtegiften.

- Det seneste eksempel var en producent på det sydlige Lolland, der fik kasseret en større produktion af pærer, fortæller Per Kølster.

Problemet med sprøjtegiften er, at det har et meget lavt fordampningspunkt. Det betyder, at det let fordamper og bliver flyttet med luftstrømmene.

- Når det så regner, så regner giften ned hos de økologiske frugtavlere. Så får man en forurening af produktionen og kan ikke sælge den, siger Per Kølster.

De økologiske frugtavlere har de senere år presset på for at få en erstatningsordning, så producenter, der rammes af tab som følge af sprøjtegiften, får et økonomisk plaster på såret.

Men der har ikke hidtil været politisk opbakning til kravet.

Frugtavlerne kæmper fortsat for at få en erstatningsordning på plads, og samtidig foreslår man, at det offentlige går foran og forbyder brugen af sprøjtegiften.

- Per Kølster, hvad hjælper det, at det offentlige forbyder brug af sprøjtegiften, der jo kan drive med skyerne over store afstande?

- Et forbud er en dråbe i havet, det er rigtigt. Men det kan jo være et signal om, at det offentlige påtager sig et ansvar, siger Per Kølster.

Sprøjtegiften der regner ned over frugttræer

Økologisk Landsforening kræver et forbud på offentlige arealer mod brugen af sprøjtegiften prosulfocarb.

 Prosulfocarb bruges til at bekæmpe ukrudt i blandt andet vinterhvede og vinterbyg.

* Sprøjtegiften er meget flygtig og fordamper til atmosfæren, hvorfra den senere falder ned med regn og dug.

* Hvis der konstateres rester af prosulfocarb i eksempelvis pærer eller æbler, så skal frugterne kasseres.

* Flere frugtavlere - både økologiske og ikke-økologiske - har de seneste tre år fået deres frugt kasseret, fordi frugterne har været forurenet med sprøjtegiften.

* Frugtavlerne efterlyser en erstatningsordning, så de ikke hænger på regningen, hvis der påvises rester af giften på frugterne.

* Landbruget har sammen med virksomheden Syngenta, der producerer sprøjtegifte, iværksat en handlingsplan, der har fokus på at lære alle landmænd den rigtige sprøjteteknik.

* Salget af prosulfocarb har været stigende siden 2000. I 2014 blev der ifølge gylle.dk anvendt 811.680 liter af sprøjtegiften.

Kilder: Gylle.dk, Landbrug & Fødevarer

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+