Annonce:
Annonce:

Økonomer om kampfly-producents 10.000 danske arbejdspladser: Vrøvl!

Det giver 10.000 nye job, hvis Danmark køber nye kampfly, lyder det fra producenten af Super Hornet – det passer ikke, forklarer tænketanke

F-16 skal skiftes ud, og Danmark står over for en historisk investering. Boeings mener, at selskabets fly vil skabe 10.000 arbejdspladser. Vrøvl siger økonomer. Foto: Joachim Adrian/Polfoto.
F-16 skal skiftes ud, og Danmark står over for en historisk investering. Boeings mener, at selskabets fly vil skabe 10.000 arbejdspladser. Vrøvl siger økonomer. Foto: Joachim Adrian/Polfoto.
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget, så hører vi gerne fra dig på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

De er ikke til at undgå. Flyproducenten Boeings annoncer, der for tiden indrykkes i landets aviser – herunder også Ekstra Bladet.

Budskabet i annoncerne er, at Boeing-kampflyet Super Hornet vil være det forsvarlige valg, når Danmark snart skal lægge sig fast på, hvilket fly der skal erstatte de aldrende F-16-fly.

Bl.a. vil en placering af en kampfly-ordre hos Boeing på grund af producentens samarbejde med danske virksomheder betyde 10.000 ekstra arbejdspladser i Danmark – samt en forøgelse af bruttonationalproduktet med seks milliarder kr. over 20 år.

Men den påstand skyder flere eksperter ned.

Ingen ekstra jobs

Ifølge eksperterne vil kampfly-ordren ikke skabe et eneste ekstra job i Danmark.

Annonce:

Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, mener, at Boeings beregninger er for simple. Han forklarer, at Boeing kun ser på den umiddelbare effekt af investeringen.

- Men man skal også tage hensyn til, hvad sådan en investering fortrænger, siger han og forklarer, at de virksomheder, der skal levere til Boeing, dermed ikke får mulighed for at lave andre ting.

Derfor er der nærmere tale om udskiftning af arbejdspladser end skabelse af nye.

’Vælg det bedste’

Samtidig sker der også en fortrængning af andre offentlige investeringer. For når der bruges omkring 25 milliarder kr. på kampfly, bruges de penge ikke på eksempelvis ældrepleje eller udbygning af infrastruktur, forklarer analysechefen.

- Når man tager hensyn til de ting her, så vil man normalt ikke antage, at der er nogen netto-effekter af at afholde offentlige udgifter. Sandsynligvis vil antallet af nye arbejdspladser være lig nul, siger Otto Brøns-Petersen, der ligeledes tvivler på, at bruttonationalproduktet vil stige som følge af en dansk Boeing-ordre.

Annonce:

Også international økonom og ejer af Markets & Money Advisory Lars Christensen er skeptisk.

- Er det sådan, at Danmark om 20 år vil opleve, at der 10.000 flere arbejdspladser, hvis vi køber Boeing i stedet for nogle andre, eller ikke køber nogen? Der må jeg bare sige, at der er intet i den økonomiske videnskab, som tilsiger, at det skulle være tilfældet.

Ekstra Bladet har spurgt Forsvarsministeriet, om det har regnet på, hvorvidt køb af kampfly vil skabe arbejdspladser i Danmark. Ved redaktionens deadline var Forsvarsministeriet ikke vendt tilbage.

Ved du noget, så hører vi gerne fra dig på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: