Øresundsbroen er lukket

Stormen Alexander har bevæget sig øst-over, og nu lukkes motorvejstrafikken på Øresundsbroen

Øresundsbroen blev lukket fredag aften (Foto: Martin Lehmann)
Øresundsbroen blev lukket fredag aften (Foto: Martin Lehmann)

Opdatering klokken 22.30: Det er nu kun vindfølsomme køretøjer, som ikke kan komme over broen.

Opdatering klokken 22.00: Togene kører nu igen over broen.

Stormen Alexander er blevet kritiseret vidt og bredt for slet ikke at være så kraftig, som man troede, stormen ville være.

Nu har stormen i mellemtiden dog bevæget sig øst-over, og der er den altså kraftig nok til at lukke broer. Øresundsbroen er således blevet spærret for al motorvejs- og togtrafik på grund af stormen. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

De forventer dog, at broen åbnes igen klokken 23.

Storebæltsbroen fraråder indtil klokken 21 al trafik med vindfølsomme køretøjer.

Stormen ude af landet i nat
DMI melder ellers, at stormen så småt er ved at aftage nu.

- Lavtrykket ligger lige over Anholt nu, og vi forventer, at det er helt ude af Danmark om en time eller to. Derfor er det mest det nordlige og østlige Sjælland, som kan mærke de meget hårde vindstød netop nu, siger Klaus Larsen fra DMI.

Stormen betyder, at flere trafik-selskaber aflyser afgange. Her et billede fra Bodil-stormen (Arkivfoto: Ernst van Norde) Samfund Sådan kan stormen ramme trafikken

Derfor passer det nok også meget godt, at Øresundsbroen er åben igen fra klokken 23, vurderer meteorologen.

- På Bornholm forventer vi stadig, at der kan komme noget hårdere vinde. Måske af orkanstyrke, men det er ikke sikkert. Vinden løjer af der fra omkring midnat, siger Klaus Larsen.

Juletræet stå flot i baggrunden på Rådhuspladsen, så foreløbigt har blæsten fået ram på en række parkerede cykler. (Privatfoto) Samfund Nu blæser det op i hovedstaden

Ekstra Bladets medarbejder på gaden i København siger, at det er meget svært at cykle lige nu.

- Vinden er virkelig lumsk, fordi der kommer nogle helt ekstremt hårde vindstød en gang imellem. Når de ikke er der, så er der faktisk forholdsvist stille, siger hun.

1 af 2 Her ses Storebæltsbroen i stormen (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Øresundsbroen blev lukket fredag aften (Foto: Martin Lehmann)
0 kommentarer
Vis kommentarer