Øresundsbroen lukkede to gange

Uvejret søndag har blandt andet forårsaget spærrede broer, aflyste færgeafgange, lammet togtrafik og fældede træer

Som følge af det rasende blæsevejr var Øresundsbroen også lukket i en time søndag eftermiddag. Video: Byrd

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.


Hele landet er påvirket af det voldsomme blæsevejr, som hærger søndag.

Øresundsbroen har således været lukket to gange i dag.

Tidligere på dagen skrev Vejdirektoratet på Twitter.

'E20 Øresundsbroen er lukket i begge retninger på grund af kraftig blæst. Forventes aftagende først på aftenen,' skriver de.

Derudover har uvejret lammet dele af trafikken og væltet adskillige træer.

Og uvejret kommer til at vare det meste af aftenen, melder DMI til Ekstra Bladet.

- Blæsevejret kulminerede ved Vadehavet, hvor det også startede. Nu blæser det meget i Storebæltsregionen og bevæger sig ind over Sjælland i de næste par timer, fortæller Henning Gisselø, vagthavende meteorolog hos DMI.

- Det vil nå Bornholm inden længe, og så vil det stilne af sent på aftenen. Når det slipper Bornholm, er det overstået, siger han.

Lukkede broer og aflyste færgeafgange
Som følge af det rasende blæsevejr var Øresundsbroen også lukket i en time søndag eftermiddag, og Langelandsbroen var søndag eftermiddag ligeledes lukket for kørsel.

På Langelandsbroen, Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen skal man være opmærksom på vinden, og vindfølsomme køretøjer frarådes kørsel.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

I Oksbøl ved Blåvand i Sønderjylland var der tidligere søndag oversvømmelser på grund af blæsten. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
I Oksbøl ved Blåvand i Sønderjylland var der tidligere søndag oversvømmelser på grund af blæsten. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Alle tog fra København til Malmø var indstillet tidligere på dagen, oplyste DSB. Flere S-togslinjer oplevede tidligere på dagen forsinket rejsetid, ligesom Scandlines har aflyst flere færgeafgange fra Gedser til Rostock. De forventer at kunne sejle igen klokken 19.

Også Læsø-færgen har aflyst to afgange.

Vejret tvang også en REMA 1000-butik på Fyn til at holde lukket i tre en halv time.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Her prøver en mand og to børn kræfter med vinden på Vejers Strad ved Blåvand i Sydvestjylland. Foto: John Randeris
Her prøver en mand og to børn kræfter med vinden på Vejers Strad ved Blåvand i Sydvestjylland. Foto: John Randeris

Politiet advarer
Blæsevejret har også fået flere politikredse til at advare billister mod væltede træer på Twitter, herunder Sydsjællands Politi, Fyns Politi, Bornholms Politi og Sydjyllands Politi.

'Vi modtager i øjeblikket mange anmeldelser om væltede træer i politikredsen. Nu begynder det samtidig at blive mørkt, så vær ekstra opmærksom i trafikken og særlig ved skovstrækninger,' skriver Sydjyllands Politi.

21 kommentarer
Vis kommentarer