Østeuropæere tømmer danske butikker: Så mange penge kan de tjene

Østeuropæere forsøger at hamstre grafikkort i danske netbutikker. De kan tjene styrtende på hardwaren

Eric Frederiksen driver prisportalen Compware.dk og har undersøgt hvor mange penge der er i at mine kryptovaluta. Privatfoto
Eric Frederiksen driver prisportalen Compware.dk og har undersøgt hvor mange penge der er i at mine kryptovaluta. Privatfoto

Danske computerforretninger har den seneste tid oplevet en eksplosiv stigning i efterspørgslen på grafikkort.

Efterspørgslen er så stor, at butikkerne har sat rationering på, hvor mange grafikkort den enkelte kunde kan købe. Ekstra Bladet kunne tirsdag fortælle, at det primært er østeuropæiske opkøbere, der hamstrer grafikkort til mining.

Grafikkortene bruges af minere til at udvinde kryptovaluta og det kan være en særdeles lukrativ forretning for kryptominerne.

Ifølge Eric Frederiksen, der driver prisportalen Compware.dk, er der store penge at hente for kryptominerne.

- I Danmark tjener man sine grafikkort hjem på maksimalt seks måneder afhængigt af strømprisen. På et år kan man fordoble sin investering. I udlandet er strømmen billigere. Her vil fortjenesten være endnu større endnu hurtigere, forklarer han.

Derfor er grafikkortene endnu mere attraktive i østlandene.

Lader du dig også lokke af alle de gule farver i tilbudsaviserne? Så er du et nemt offer for supermarkedernes udspekulerede markedsføring. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Tips og guides 688 dagligvarer på tilbud: Her er prisen du maksimalt bør betale

Sådan fungerer mining
De kraftige grafikkort bruges af kryptofolket til at 'mine' eller udvinde kryptovaluta.

Det sker ved, at minerne stiller computerkraft til rådighed for kryptotransaktioner mellem de enkelte brugere. Når en transaktion er gennemført, bliver mineren belønnet med en lille portion af den kryptovaluta, som mineren har hjulpet med at flytte rundt i systemet.

Efterfølgende kan minerne investere sin fortjeneste i andre kryptovalutaer, beholde den, veksle den til almindelige penge eller bruge den til at handle med.

Når mineren først har sat sit udstyr op, at processen i store træk automatiseret.

- Det er en passiv indkomst. Det minder lidt om de folk, der lejer sin lejlighed ud. Det kræver lidt, men det er ikke noget, man tænker så meget over. På grund af den store efterspørgsel lige nu kan man hurtigt komme af med sit miningudstyr igen, siger Eric Frederiksen.

Se også: Butikschef efter hamstrende kinesere: - Vi har sat en grænse på

Se også: Kinesere tømmer danske butikker: Tjener styrtende i hjemlandet

Se også: Hamstrende kinesere tømmer butikkerne: Nu kan Arla heller ikke følge med

Eksploderet i pris
Den store efterspørgsel på grafikkortene betyder, at prisen på de mest populære kort de seneste måneder er eksploderet.

Ifølge en prisopgørelse foretaget af Pricerunner for Ekstra Bladet er de 15 mest efterspurgte grafikkort de seneste seks måneder i gennemsnit steget 42 procent i pris.

Eric Frederiksens opgørelse over de tre mest populære grafikkort til kryptomining viser, at disse grafikkort i gennemsnit er steget mere end 66 procent i pris alene siden november.

Det er især grafikkortet Radeon RX 580, der er steget eksplosivt. Dette kort er mere end fordoblet i pris.

Hos presseansvarlig i Power, Simon Frølich, har man aldrig set noget lignende.

- Det er ekstraordinært. Det er helt uden for normalen i branchen. Elektronik har det slet ikke med at stige i pris. Tværtimod, siger han Simon Frølich.

Se også: Østeuropæere tømmer danske butikker: Nu må man kun købe to

Se også: Butikschef efter hamstrende kinesere: - Vi har sat en grænse på

1 af 2 Privatfoto
2 af 2 Eric Frederiksen driver prisportalen Compware.dk og har undersøgt hvor mange penge der er i at mine kryptovaluta. Privatfoto
47 kommentarer
Vis kommentarer