Østrigs præsidentvalg er en ægte gyser til sidste stemme

Med næsten alle stemmer optalt i Østrigs præsidentvalg står det lige mellem Alexander Bellen og Norbert Hofer.

Præsidentvalget i Østrig har udviklet sig til en ægte gyser. Med 92 procent af stemmerne talt op, står det helt lige mellem de to kandidater, Alexander Van der Bellen og Norbert Hofer.

72-årige Alexander Van der Bellen, som fik 21 procent af stemmerne i første runde, sagde, da han satte sit kryds i Wien tidligere søndag, at han var "forsigtig optimist".

Efter en snæver føring til Hofer i de første valgstedsmålinger tog Bellen føringen. Men med næsten alle stemmer talt op er det helt lige - 50 procent til Hofer og 50 procent til Bellen.

Hofer er den mest markante profil af de to.

En sejr til Hofer vil styrke en EU-skeptisk bølge i Østrig og en betydelig modstand mod indvandring.

Hofer har ifølge flere medier meldt klart ud, at han ikke har tænkt sig blot at være en kransekagefigur, som præsidenten i Østrig i nogen grad regnes for at være.

Hvis han vælger at benytte sig af den reelle magt i embedet, kan han afsætte regeringen og udskrive nyvalg, hvilket måske kan føre Frihedspartiet til magten.

Derudover bliver han også øverstbefalende for Østrigs hær.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere