Øv: Junk food og søde sager ødelægger din hukommelse

De transfedtsyrer, der findes i pizza, burger, kage osv., medfører en dårligere hukommelse, viser ny forskning

For meget junk food ødelægger din hukommelse, viser nyt studie. (Foto: Casper Dalhoff)
For meget junk food ødelægger din hukommelse, viser nyt studie. (Foto: Casper Dalhoff)

De fleste af os er godt klar over, at det ikke er den sundeste løsning at proppe sig med burger, pizza og kager.

Ny forskning gør det nu endnu mere syndigt at spise junk food og søde sager. For ifølge forskningen fra University of California i San Diego, er det faktisk medvirkende til at ødelægge din hukommelse. Specielt hvis du er mand.

Helt præcist er der tale om de transfedtsyrer, som findes i forarbejdet mad. Det er velkendt, at disse transfedtsyrer, som bruges til at styrke smag, tekstur og holdbarhed, forbindes med forhøjet risiko for hjertesygdomme.

Men ud fra det nye studie har forskerne fra University of California fundet frem til, at transfedtsyrerne medfører dårligere hukommelse blandt mænd, der er 45 år og yngre. Det skriver Daily Mail.

Se også: Junkfood kan føre til tidlig pubertet

Undersøgelsen viste, at mænd, som spiser meget junk food og søde sager - og dermed får mange transfedtsyrer indenbords - huskede 12 færre ord i en hukommelsestest, end dem der undgik det syndige mad.

Ifølge Dr Beatrice Golomb, der var primus motor bag undersøgelsen, er det første gang, man har fundet frem til, at transfedtsyrer kan forbindes til dårligere hukommelse.

Se også: Burger fredag gør dig sulten mandag

Holdet havde undersøgt 1.018 mænd og kvinder, der havde fået at vide, at de skulle deltage i en kostundersøgelse og en hukommelsestest.

I gennemsnit var mænd på 45 år og yngre i stand til at huske 86 ord i testen. Men for hvert gram transfedtsyre de spiste gennem en dag, faldt deres resultat med 0,76 ord.

Det svarede til, at mændene huskede 12 færre ord, hvis de hørte til blandt dem i undersøgelsen, der indtog den største mængde transfedtsyrer.

Forskerne bag undersøgelsen pointerer, at de bemærkelsesværdige resultater hos mændene kan skyldes, at kun få kvinder i samme aldersgruppe deltog i forsøget.

Se også: Junkfood slår din hjerne ihjel

Kup - 24. maj. 2015 - kl. 19:38 McDumt?: Maddetektiven fladmaser 37 bægre McDonald's-fritter

Ekstra Bladets Maddetektiv har tidligere lavet et eksperiment: Her blev 37 bægre med fritter fladmast i en æblemostpresse

Kup - 25. maj. 2015 - kl. 11:32 Hundeæde? Vælger hunden Burger King, McDonald’s eller Sunset?  

Ekstra Bladets Maddetektiv tester her, om burgere fra henholdsvis McDonald's, Burger King og Sunset Blvd. er hundeæde

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere