Offentlige parisiske pissoirer pisser kvindelige feminister af

Paris har installeret flere offentlige pissoirer for at komme offentlig urinering til livs. Det bryder en gruppe franske feminister sig ikke om

Her benytter en mand et offentligt pissoir i Paris. Foto: Thomas Samson
Her benytter en mand et offentligt pissoir i Paris. Foto: Thomas Samson

I Paris er man dødtrætte af at se mænd urinere på åben gade.

Derfor har man installeret flere offentlige pissoirer, så mænd kan lade vandet i ro og fred. Eller det var i hvert fald meningen, at de skulle kunne gøre det i fred.

Nu udøver flere kvindelige franske feminister således hærværk på pissoirerne, fordi de angiveligt mener, at pissoirerne er kvindenedgørende.

Det skriver The Guardian.

Økovenligt
De offentlige pissoirer er faktisk økovenlige. Menneskers urin kan fungere som gødning og få planter til at gro. Derfor har man placeret planter oven på de offentlige pissoirer for at slå to fluer med et smæk.

Men det er forkvinden fra den franske feministiske organisation Femmes Solidaires, Gwendoline Coipeault, ligeglad med.

- Disse offentlige pissoirer er designet til at styrke idéen om, at kvinder ikke er velkomne i det offentlige rum. Dette er en diskrimination af kvinder og forstærker den stereotype og sexistiske idé om, at mænd ikke kan styre sig på nogen måde - herunder deres blære, siger forkvinden.

Gwendoline påpeger, at der allerede findes flere hundrede offentlige toiletter i Paris, som både mænd og kvinder kan afbenytte.

Planter vokser oven på pissoiret. Foto: Thomas Samson
Planter vokser oven på pissoiret. Foto: Thomas Samson
 

Hærværk
Flere kvindelige feminister smider deres brugte hygiejnebind på de offentlige pissoirer. Bindende skal efter sigende afskrække mændene fra at benytte at pissorerne.

Den franske feminist og antropolog Chris Blache kan godt forstå, at kvinder bliver provokeret og gør modstand.

- Det kan bestemt forståes som en provokation, når mænd nu kan tillade sig at urinere i det offentlige rum. Det forstærker også mænds tanke om, at det er okay at urinere på åben gade, siger hun.

Nogle af de kvindelige, franske feminister har sågar bygget en betonmur rundt om et offentligt pissoir i en af de parisiske gader.

Løsningen
For at imødekomme problemet ønsker flere franske kommentatorer, at kvinder kan benytte sig af en hul tragt, som kan muliggøre, at kvinder kan stå op og urinere. Men det er ikke god løsning, lyder det fra Chris Blache.

- Hvis kvinder gjorde det, ville det blive betragtet som provokation og ikke som simpelt behov for at tømme blæren, fortæller hun.

Politiet i Paris har allerede skrevet 5000 bøder for offentlig urinering i 2018.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen