Annonce:
Annonce:

Offentligt skraldefirma forgylder reklamemand igen og igen: Det er uhyggeligt

REFA får kritik for ikke at overholde reglerne om offentligt udbud. De har i en årrække sendt flere millioner til det lokale reklamebureau Pajor

REFA har forgyldt lokal reklamemand, der har tjent millioner. Foto: Per Rasmussen, Gorm Branderup
REFA har forgyldt lokal reklamemand, der har tjent millioner. Foto: Per Rasmussen, Gorm Branderup
Annonce:
Følg Samfund

Først lavede de Danmarks dyreste pap-julekalender og fyrede den af til den årlige julefrokost for skatteborgernes penge.

Nu viser en gennemgang, som Ekstra Bladet har lavet af det offentlige renovationsselskab REFA, der er finansieret af Lolland og Falsters borgere, at de i den grad favoriserer et særligt selskab, og dermed ikke overholder loven om offentlig udbud.

- At REFA har handlet for så mange penge, uden at undersøge markedet er ikke i orden, siger advokatfuldmægtig og ekspert i offentlig-udbud Laura Stadum.

Pengene sidder løst
Det selskab, som nyder godt af REFA's pengekasse, er Reklamebureauet Pajor, som også lavede Danmarks dyreste pap-julekalender for det offentlig ejet selskab.

I 2016 og 2017 har de sendt regninger til skraldekoncernen for mere end fem millioner kroner.

Annonce:

- Det er en fejl, at man ikke har sendt det ud i offentligt udbud, fordi man skal sikre, at de offentlige penge bliver brugt bedst muligt, siger professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, Bent Greve.

For de mange millioner har reklamebureauet Pajor lavet skilte, kuponer, foldere, indbydelser og kommunikationsstrategier samt mange andre opgaver.

Danmarks dyreste pap-julekalender: Borgerne betalte

Klare regler
Begge eksperter mener, at REFA skulle have sendt flere af opgaverne i udbud eller i det mindste undersøgt markedet for alternative leverandører.

Eksempelvis er udgifterne i forbindelse med nye affaldsbeholdere endt med en samlet regning på 654.433 kroner.

- Handler det om en ydelse til over en halv million, er det påkrævet, at man sikrer sig, at man har undersøgt markedet ved eksempelvis at indhente andre tilbud. Ellers er det i strid med den danske udbudslov, siger Laura Stadum.

Helt klare regler om udbud

Køb af samme varer for mere end 1,5 million 

- Skal i EU-udbud og udbydes på EU's side for udbud.  

Mellem 500.000 og 1,5 million. 

- Køber skal sikre, at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Eksempelvis ved indhentelse af flere tilbud eller national annoncering.

Under en halv million 

Det er stadig påkrævet, at du overholder god forvaltnings-skik og indhenter tilbud, undersøger markedet, men der er ikke samme krav til dokumentation.  

Den samlede vurdering af beløbet skal ses over en 4-årig periode.  

Forvaltningsprincippet siger, at man som offentlig forvalter, har en forpligtelse til at løbe billigst og bedst uanset beløbet.  

I dag har vi ikke et system, der giver offentlige bøder, hvis de ikke overholder reglerne.

Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Ukritiske bestillinger
Hos REFA forklarer direktør Mette Suhr Stoffregen, at opgaverne som Pajor løser, er så forskellige, at de derfor ikke har skulle i udbud.

- Vi overskrider ikke nogle regler, siger hun.

Annonce:

Hun erkender dog, at hun i sine halvandet år som direktør 2016, aldrig har talt med andre reklamebureauer. Netop det er vigtigt pointerer Laura Stadum.

- REFA skal forholde sig kritisk, når de bruger så mange penge på reklameydelser, som de gør, forklarer hun.

Ny bestyrelse - nyt udbud
Selv om direktøren mener, at de har handlet efter reglerne, er der stadigvæk et ekstra hensyn for offentlige firmaer, når de får lavet opgaver af private firmaer.

- Udbuddet skal også sikre, at man ikke berettiget, eller uberettiget kan blive anklaget for, at man har plejet nogen, som man har gode forbindelser til i forvejen, forklarer Bent Greve.

Flere husstande - færre penge til kommunikation

Ekstra Bladet har været i kontakt med Aalborg Renovation og Sydsjællands renovationsfirma AffaldPlus.

De håndterer henholdsvis to og tre gange flere husstande end REFA.

Deres udgifter forbundet med reklame - og kommunikationsydelser ligger i 2016 og 2017 i gennemsnit på 1,5 og 1,7 million.

REFA brugte i gennemsnit 3,3 millioner.

 

Formanden for REFA's bestyrelse, Henrik Høegh (V), mener ikke, at det ligger først for at skifte partner, hvis man er glad for den pris, man får.

- Men det er rigtigt, at man bør være undersøgende, og jeg tror også at den nye bestyrelse i REFA, vil have den her post en tur i udbud, siger formanden, der træder tilbage den første januar.

Annonce:

Kæmpe fortjeneste
Sammenlagt har Pajor i 2016 og 2017 løst mere end 100 forskelligartede opgaver for REFA.

Det svarer til, at Pajor i de to år har fået mere end 80 procent af REFA's samlede udgifter til reklame, kommunikation og markedsføring.

Direktør i reklamebureauet Pajor, Kim Pajor, har ikke ønsket at stille op til et interview med Ekstra Bladet.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Lokalt reklamebureau: Det er uhyggeligt

Birthe Christensen har drevet er reklamebureau i Rødby i over 20 år. Hun har aldrig udført eller kommet i betragtning til opgaver for REFA. Foto: Per Rasmussen
Birthe Christensen har drevet er reklamebureau i Rødby i over 20 år. Hun har aldrig udført eller kommet i betragtning til opgaver for REFA. Foto: Per Rasmussen

At REFA ikke har været 'undersøgende' i reklame-markedet, som forvaltningsloven ellers påkræver, kan Birthe Christensen skrive under på. Hun har i 22 år drevet firmaet Multi Reklame, der ligger i Rødby i Lolland Kommune.

- Vi har aldrig nogensinde hørt fra REFA. Vi bliver ikke regnet for nok i forhold til de store firmaer, de bruger, siger hun til Ekstra Bladet.

Seks bureauer forbigået
Ekstra Bladet har været i kontakt med i alt seks reklamebureauer, der ligger i de to kommuner Lolland og Guldborgsund.

Annonce:

Fem bekræfter, at de aldrig har hørt fra REFA, imens et enkelt har løst en opgave for fire år siden - siden har de heller ikke hørt noget.

- REFA har ikke kørt efter det normale kommunale regi. Det ved jeg godt, siger Martin Ørsted, der ejer et lokalt reklamebureau i eget navn.

- Det er uhyggeligt, at der bliver brugt så mange penge på markedsføring uden at pengene bliver spredt til flere, siger Birthe Christensen.

- Det er så sørgeligt, at de lægger alt på et bræt.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

REFA: Nej, vi har ikke undersøgt markedet

Mette Suhr Stoffregen har i sin tid som direktør ikke været i kontakt med andre reklamebureauer. Foto: PR
Mette Suhr Stoffregen har i sin tid som direktør ikke været i kontakt med andre reklamebureauer. Foto: PR
 

Selvom at REFA gang på gang vælger Pajor til at lave ydelser for dem, mener Mette Suhr Stoffregen, der er direktør, at man har købt ind 'bedst og billigt.'

- Vi har tidligere søgt priser forskellige steder, og der er Pajor klart billigst, siger hun til Ekstra Bladet.

- Vi har ellers talt med seks bureauer på Lolland og Falster, der aldrig har hørt fra jer. Hvad tænker du om det? 

- Jeg er ikke sikker på, at de, som du har talt med, kan levere det, vi efterspørger.

Annonce:

- Men har du haft kontakt med nogen af dem?  

- Nej, det har jeg ikke, for det er lige præcis det, som Pajor gør for mig, når de agerer mellemmand i mellem os og andre leverandører.

- Ville det ikke være retmæssigt, hvis I havde været opsøgende i forhold til andre partnere, når I bruger så mange penge på reklame?  

- Jo, det kan du have ret i. Men du skal huske på, at vores koncept er bygget op igennem rigtig mange år.

- Skal man stoppe med at være opsøgende, fordi man har haft et langt samarbejde?  

- Nej, men som jeg også siger, så har vi været undersøgende i markedet.

- Men kan du dokumentere, at du har været i dialog, eller haft kontakt med andre end Pajor?  

- Det ved jeg ikke, om jeg har. Som jeg har nævnt, har jeg ikke været direktør særlig længe. 

- Du har været direktør siden september 2016?  

Annonce:

- Ja.  

- Har du søgt efter andre partnere i din tid?  

- Nej, det har jeg ikke.

- Har Mette Pajor, ejeren af Pajor Reklamebureaus tidligere kone, noget at gøre med det gode forhold til REFA?

- Nej. Pajor har samarbejdet med REFA i mere end 20 år - lang tid før hun blev ansat.

- Hvordan vil I agere i fremtiden?  

- Som vi hele tiden, har gjort.

REFA oplyser desuden, at baggrunden for at beløbet til affaldsbeholderne overskred grænsen, var på grund af af uforudsete udgifter. Det oprindelige tilbud lød på 450.000, og det var derfor kun Pajor, der gav tilbud.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: