Officielt: Nyt monsterbadeland en realitet

10 kommuner får dispensation til at bygge på kysten. Ringkøbing-Skjern vil bygge Nordeuropas største badeland

Nordeuropas største badeland skal placeres Søndervig - 500 meter fra Vesterhav. (PR foto)
Nordeuropas største badeland skal placeres Søndervig - 500 meter fra Vesterhav. (PR foto)

Møn får en Aquapark, Lolland får en Safari Lodge ved Knuthenborg Safaripark og Ringkøbing-Skjern vil opføre Nordeuropas største badeland.

Se også: Nyt monsterbadeland: Så vildt bliver det

Siloerne på den gamle sukkerfabrik i Stege skal nu omdannes til et vandland i 10 etager. (PR foto)
Siloerne på den gamle sukkerfabrik i Stege skal nu omdannes til et vandland i 10 etager. (PR foto)
 

Se også: Vil bygge gigant-vandland i 10 etager

Det ligger fast, efter at regeringen fredag har valgt ti projekter til i alt fire milliarder kroner, som får dispensation til at bygge direkte på kysterne. Målet er at øge turismen og dermed skabe job i nogle af de områder i Danmark, hvor væksten er lav.

Og de mål vil blive opfyldt, mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V):

- Det er 10 projekter, som uden tvivl vil være med til at trække flere turister til de danske kyster og skabe vækst og arbejdspladser lokalt, siger Troels Lund Poulsen.

Safari Lodge ved Knuthenborg skal placeres helt ud til kysten. (PR foto)
Safari Lodge ved Knuthenborg skal placeres helt ud til kysten. (PR foto)
 

38 projekter søgte
I alt 38 projekter fra 35 forskellige kommuner har ansøgt om at komme blandt de ti projekter, der får dispensation til at bygge i kystzonen. Blandt dem levede 20 projekter op til kriterierne, og det er halvdelen af dem, som nu har fået deres tilladelse.

Derudover har regeringen vurderet, at yderligere to projekter kan gennemføres inden for de eksisterende regler. Det er en aktivitets og promenadebro i Guldborgsund Kommune og opførelsen af to kyststier i Odsherred Kommune.

Naturfredningsforening: Værre end hvad vi regnede med
Det er dog langt fra alle, der er tilfredse med dagens beslutning.

Danmarks Naturfredningsforening raser over de nye byggerierne.

- Det er start skuddet til et opgør med vores frie ubebyggede kyster. Regeringen siger, at de ønsker at åbne op for det nye byggeri, og det her er det første skridt. Det er det sidste vilde natur vi har i Danmark, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bischoff Larsen, til Ekstra Bladet.

- Man kan kun sælge arvesøllet engang, og det er det regeringen er i gang med nu. Det kommer aldrig tilbage til naturen igen.

De mange millioner, som regeringen vil stille tilrådighed for til projekterne, vil ifølge Ella Maria Bischoff Larsen få kommunerne til at kaste sig frådende over de nye muligheder for kyst byggeri:

- Det her er kun begyndelsen, lyder det.

Minister beroliger
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen deler dog ikke den bekymring:

- Kommunerne har et meget fint blik for, at naturen er deres største aktiv, men også en forståelse for, at der skal være nogle faciliteter, som kan trække besøgende til.

- Jeg er ikke i tvivl om, at forsøgsprojekterne vil betyde, at flere vil få glæde af Danmarks smukke strande og kyster, siger Eva Kjer Hansen.

Flere arbejdspladser
I dag går den såkaldte strandbeskyttelseslinje ved 300 meter, men det bliver der nu dispenseret for i ti tilfælde for at lokke både danske og udenlandske turister til. Flere af projekterne giver mulighed turisterne mulighed for også at overnatte helt ude på kysten.

Og den mulighed vil regeringen gerne udvide derfor lægger regeringen op til, at udpege ekstra 15 projekter på kysterne.

- Forsøgsordningen har vist, at der er en lang række gode kommercielle projekter rundt om i hele Danmark, der vil kunne løfte kyst- og naturturisme. Regeringen vil derfor indføre en ny styrket forsøgsordning, så flere projekter kan blive en realitet.

- Med Danmarks 7300 kilometer kyststrækning, så er der plads til flere projekter til glæde for alle danskere, siger Eva Kjer Hansen.

Samtidig vil regeringen også udvide ordningen, så det bliver endnu mere attraktivt for investorer at bygge på kysterne.

- Den nye forsøgsordning skal blandt andet sikre, at nye feriecentre kan udlægge sommerhuse, når de bliver etableret. Det er et vækstpotentiale, som den nuværende forsøgsordning ikke har givet mulighed for at indfri.

- Det præcise indhold af den nye forsøgsordning bliver præsenteret sammen med moderniseringen af planloven, siger Troels Lund Poulsen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

118 kommentarer
Vis kommentarer