Ole filmede vild vejvrede: Derfor bliver folk aggressive i trafikken

Lad være med at spille med, men træk dig, lyder rådet fra Rådet for Sikker Trafik

Se den voldsomme video her. OBS: Tidsangivelsen på kameraet er ikke indstillet korrekt. (Privatoptagelser)

Man kan hurtigt miste tålmodigheden i trafikken, når andre kører for langsomt, laver en uforsvarlig overhaling eller kører for stærkt. Nogle siger skældsord for sig selv, mens andre laver fagter mod medtrafikanterne. Og så er der dem, der er voldelige.

Tirsdag aften kunne Ekstra Bladet vise et klip, som illustrerer det såkaldte vejvrede med alt tydelighed.

112 - 12. jan. 2016 - kl. 21:51 Ole blev udsat for vejvrede: Rasende bilist gik amok med jernrør

Der er ikke lavet meget forskning på området, men en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2008 viser, at en fjerdedel har oplevet at blive råbt af i trafikken, fortæller Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Heldigvis er det de færreste, der bliver udsat for vold og trusler. Jesper Sølund vil ikke udtale sig om den konkrete sag om Ole Heltborg, som mødte en aggressiv billist. Men han vil gerne udtale sig generelt om vejvrede.

Lilly Garcia var på vej hjem fra børnehave, da hun blev dræbt. (Facebook) 112 - 22. okt. 2015 - kl. 10:50 Fireårige Lilly skudt i vejvrede: Nu er mand anholdt

- Gudskelov er det sådan, at det meste af det her vejvrede ligger i det, som at vise fagter og på den måde tilkendegive, at andre er idioter, siger Jesper Sølund.

Aggressive personer er sure i trafikken
Og det er især misforståelser, som skaber vreden.

- Man tager normalt ikke ud for at genere hinanden. De her episoder opstår, fordi der sker nogle misforståelser. Der kan være mange situationer, hvor man for eksempel skifter vognbane og troede, at der ikke var nogle, da man kørte, men det var der så.

- Det værste tilfælde er det øjeblik, hvor man begynder at blive voldelig, hvor man enten slår eller bruger sit transportmiddel som våben, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Samfund - 28. okt. 2015 - kl. 11:25 Vejvrede: Gal russer amok med golfkølle

Han fortæller videre, at det ofte er personer, som har tendens til at være aggressive udenfor trafikken, der ofte bliver aggressive, når de kører bil.

- Det bedste råd jeg kan give, så lad vær med at spille med, men træk dig. I det øjeblik hvor man går med på det, og det får lov til at eskalere, så kan det gå fra at være tegn og fagter til tilråb til at blive vold. Og det er fuldstændig tåbeligt, slutter Jesper Sølund.

Den 30-årige forretningsmand gav fodgængeren en knytnæve i ansigtet og sendte ham i det kolde vand. (Foto: Youtube) 112 - 17. okt. 2015 - kl. 22:52 Rasende bilist smider fodgænger i kanalen

116 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere