Olivers ben faldt af i mors hånd - har nu mistet begge hænder og fødder

Først vidste ingen, hvad der var galt. Inden længe var alle drengens lemmer helt lilla. Advarsel: Voldsomme billeder!

For seks uger siden blev Oliver Aisthorpe pludselig syg. I dag har han mistet begge hænder og begge fødder. Men han smiler stadig. Advarsel: Voldsomt billede i artiklen. Foto: Ritzau Scanpix
For seks uger siden blev Oliver Aisthorpe pludselig syg. I dag har han mistet begge hænder og begge fødder. Men han smiler stadig. Advarsel: Voldsomt billede i artiklen. Foto: Ritzau Scanpix

Lille Oliver Aisthorpe smiler over hele femøren.

Med sådan et smittende smil og latter skulle man tro, at den under et år gamle dreng ikke havde en eneste bekymring i livet.

Men for seks uger siden var Oliver Aisthorpe tæt på at dø af en voldsom blodforgiftning.

Det skriver blandt andre Grimsby Telegraph og news.com.au.

Hans 23-årige mor, Abigail Wardle, fik fortalt, at hun skulle forvente det værste, efter sønnen blev syg i hjemmet i britiske Lincolnshire.

112 - 16. jul. 2019 - kl. 15:10 23 danskere smittet med sjælden bakterie

Blodforgiftningen, der var kommet af en udiagnosticeret halsinfektion, var så alvorlig, at lille Olivers ben faldt af, mens Abigail Wardle holdt ham i hospitalssengen.

Efterfølgende har han også mistet sine andre tre lemmer.

- Nogle mennesker har muligvis ondt af os, men jeg føler mig som den heldigste mor i verden - Oliver er stadig iblandt os - han har ingen hænder eller fødder, men han er stadig min smilende, modige lille dreng, siger Abigail Wardle.

- Det, vi gik igennem, var forfærdeligt, og jeg har aldrig været så bange i mit liv. Men Oliver var så modig, at jeg vidste, at jeg også var nødt til at være modig. Jeg er hans mor, og det er mit job at kæmpe for ham og få ham til at føle sig tryg.

Bare giv ham væske og smertestillende
Abigail Wardle fortæller, at hendes lille søn på 48 timer gik fra at smile og grine til at ligge for døden. Og til at starte med var der ingen, der vidste, hvad der var galt.

Se også: 51-årig tæt på at dø: Sprøjtede frugtjuice ind i sine blodårer

Hun tog sønnen med til lægen 16. marts, men her fik hun at vide, at han bare skulle have væske og smertestillende.

Dagen efter var Oliver Aisthorpes helbred eskaleret.

- Han blev hurtigt bleg og sløv, og var bare ikke sig selv. Når jeg krammede ham, stønnede han som om hans knogler gjorde ondt, fortæller Abigail Wardle.

Abigail Wardle ved godt, det lyder mærkeligt at sige det, men til sidst var hun desperat efter, at lægerne skulle fjerne hans hænder og fødder. Nu har hendes søn fået smilet tilbage på sine læber. Foto: Ritzau Scanpix
Abigail Wardle ved godt, det lyder mærkeligt at sige det, men til sidst var hun desperat efter, at lægerne skulle fjerne hans hænder og fødder. Nu har hendes søn fået smilet tilbage på sine læber. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Til sidst stoppede han med at græde og hulkede bare, som om han ikke havde energi til at græde.

Det stod efterhånden klart for den 23-årige mor, at der var noget helt galt med sønnen, men at det skulle vise sig at være alvorlig blodforgiftning havde hun aldrig gættet. Hendes mavefornemmelse fik hende til at tage Oliver med tilbage til lægen, og få minutter efter ankomsten var han under al hast blevet bedøvet.

Se også: Derfor blev postbuddets fødder sorte og efterfølgende amputeret

- Hans hænder og fødder begyndte at blive lilla, og jeg husker bare, at jeg tænkte, at han måtte fryse, og bad dem putte nogle sokker på ham, siger moren, der kun husker resten af den dag som et tåget minde.

Men hun husker, at en sygeplejerske kom og fortalte dem, at de ikke vidste, om Oliver ville overleve. Og hun husker, at de derfor fik ham døbt i hospitalets kapel.

Benet faldt bare af
Men den stædige lille dreng holdt fast, og lægerne blev ved med at udsætte dagen, hvor hans fødder og hænder skulle amputeres.

- Men jeg kunne se, at hans krop forsøgte at skille sig af med dem. Lemmerne var tunge og ubehagelige - Oliver havde det elendigt, og jeg ved, det lyder mærkeligt, at en mor siger det, men jeg var desperat efter, at de skulle fjerne dem, siger Abigail Wardle.

Greg Manteufel ses i sin hospitalsseng på Froedtert-hospitalet i Milwaukee, Wisconsin. Lægerne siger, at de var nødt til at amputere hans hænder og ben, efter at fik en sjælden blodinfektion fra en hund. Foto: AP Samfund - 3. aug. 2018 - kl. 08:53 Greg blev slikket af hund: Fik amputeret hænder og ben

- En dag, da en sygeplejerske hjalp mig med at løfte Oliver fra hans stol og hen i sengen, faldt hans ben bare af. Lægerne kom løbende, og spurgte, om jeg ville forlade lokalet, da det var et temmelig voldsomt syn. 

Men den unge mor blev hos sin søn og kort efter havde lægerne fjernet hans højre fod og begge hans hænder.

- Så snart, han havde fået sine lemmer fjernet, var han et helt andet barn - så glad og fuld af liv, det virkede som en lettelse for ham, siger hun.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere