En ung pige, der sendte en selfie til sine venner efter en tur i byen, opdagede ikke, at der var en rimelig klam detalje med på billedet - men det gjorde hendes venner.
Olivia Nunn havde været ude i byen med sine veninder, og dagen efter gjorde hun noget, som de fleste nok har prøvet.
Hun sendte et billede til alle veninderne for at dokumentere, at hun havde verdens værste tømmermænd.
Ansigtsudtrykket på den unge kvinde gør det da også klart, at hun har set bedre dage.
På billedet sidder den mørkhårede kvinde med en hættetrøje på, mens hun kigger ind i kameraet.
Hun havde dog ikke set, at der var noget andet på billedet, som de fleste nok ville få sig et klamt chok over.
I hætten var der nemlig kravlet en virkelig stor edderkop ind, og den sad lige ved siden af Olivias ansigt.
Veninderne var alle hysteriske efter at have set billedet, og de skyndte sig at dele det på Twitter, hvor det har fået næsten 50.000 likes og er blevet delt 4000 gange.
De fleste, der har set billedet, er ligesom veninderne enige om, at det nok er det klammeste, man kan forestille sig.
'Min sjæl ville have forladt min krop', skriver en.
'Jeg ville have sat ild til mig selv', skriver en anden.
Hovedpersonen selv tager det dog noget mere roligt.
'Jeg har det helt fint. Edderkopper er mine venner', lød det.