Omar fra Syrien: Derfor valgte jeg asyl i Danmark

Omar Martini fra Syrien var under det hemmelige politis søgelys i Syrien - han flygtede til Danmark og nu har han lige fået sin kone og to børn hertil

Se interview med Omar her. (Video: Jakob Jørgensen)

Omar Martini havde en ubehagelig fortid i Syrien, hvor han blev overvåget af det hemmelige politi. Hvis man bliver overvåget af dem kan det være en god idé at pakke sydfrugterne og komme væk.

Han var for åbenmundet og kritisk over for den syriske præsident Bashar Al Assads system, og dernede får man ikke en pæn og ordentlig rettergang og bliver sendt i fængsel. Folk 'forsvinder' bare siger han til Ekstra Bladet.

Derfor flygtede han til Grækenland og her begyndte han at researche på internettet for at finde et godt og tolerant land, hvor han kunne søge asyl sammen med sin familie.

Se også: Nyt asylboom: Fiasko truer Løkke

- På min vej hertil, da jeg kom til Grækenland, begyndte jeg at læse om og undersøge europæiske lande, og Danmark viste sig at være stedet for mig, fordi jeg har børn. Jeg læste, at danskerne var meget tolerante, eller det 'plejede' de i hvert fald at være, siger han til Ekstra Bladet.

Han kom til Danmark for halvandet år siden, og for et par uger siden er hans to drengebørn på fem og otte år og hans kone kommet herop.

Omar Martini fik fem års opholdstilladelse i Danmark, og børnene og konen har indtil videre fået to år.

Han mener, at de almindelige danskere er tolerante over for ham som flygtning, men medierne og den nye regering er for negative over for flygtningene, og de fokuserer for meget på flygtningestrømmen som et problem, frem for at finde løsninger. Det samme gælder EU.

Se også: Planlagt flygtningecenter brændt ned

- Det var mit første valg at komme her på grund af mine børn. Og Danmark havde en hurtig familiesammenførings-proces førhen. Sådan er det ikke mere. Nu tager det for evigt.

To af Omar Martinis syriske venner valgte også Danmark på grund af de gode forhold, og fordi de havde børn. Det samme gjorde Omar.

- Jeg havde læst om uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet og tolerancen. Jeg ville ikke til et land, hvor mine børn ville føle sig som 'outsidere' eller komme under pres.

Se også: Tyskland under pres - flygtninge i tusindvis søger mod Berlin

- Hvilke lande ville du gerne undgå?

- Det lyder måske overraskende for dig, men jeg ville gerne undgå Tyskland. Jeg har hørt meget om, at folk bliver behandlet anderledes i Tyskland.    

Ifølge Berlingske anslås det, at Danmark i august tager imod godt 50 asylansøgere om dagen, svarende til 1500 om måneden.

Tyskland og Sverige er blandt de lande, som tager imod flest asylansøgere. Det forventede antal asylansøgere i Tyskland er for nyligt blevet opjusteret til 800.000 i 2015.

324 kommentarer
Vis kommentarer