Omars sultestrejke har givet pote: Nu får familien asyl

Omars sultestrejke har endeligt givet pote. Efter otte dage uden mad, har Udlændingestyrelsen nu givet hans familie asyl

For otte dage siden satte 35-årige Omar Martini sig ud foran Udlændingestyrelsen i København. Han påbegyndte en sultestrejke, som protest mod at hans sag om familiesammenføring var blevet udskudt i syv måneder.

Nu har Omars sultestrejke givet pote. Hans kone og to børn har fået dansk asyl.

- Jeg er så lykkelig. Det kan slet ikke beskrives, fortæller han til Ekstra Bladet.

Dansk politik - 10. jun. 2015 - kl. 19:42 Omar sultestrejker på 8. døgn: Bliver ved til jeg dør

Sagen kort
Omar flygtede til Danmark fra Syrien for over et år siden og fik tildelt ophold samme år. Han havde på daværende tidspunkt ikke mulighed for at tage sin familie med, da turen var for farlig.

- Da jeg kom til Danmark, sagde de, at min sag om familiesammenføring ville vare mellem tre til fire måneder. Nu er der gået syv måneder, og jeg har stadig intet hørt, fortæller han.

Ekstra Bladet kontaktede Udlændingestyrelsen, som meddelte, at de ikke havde mulighed for at kommentere på Omars sag.

Udlændingestyrelsen fortalte, at de forsøger at forkorte ventetiden på de tre til fire måneder, som er den tid, sagerne står i kø, inden de bliver screenet for første gang.

Omar og sin kone har sammen to børn på fem og syv år
Omar og sin kone har sammen to børn på fem og syv år
 

Ny uddannelse
Omar fortæller, at han har et mål om, at hele familien skal integeres. Han er selv it-uddannet, men har planer om at læse videre.

- Jeg vil gerne læse videre og få mig et ordentligt job. Mine børn skal selvfølgelig også i dansk skole, fortæller han.

Da Omar fik nyheden om familiesammenføring, tøvede han ikke et sekund. Han skulle straks kontakte sin familie:

- Tillykke. I har fået asyl, fortæller Omar til sin grædende kone i telefonen.

Omar ringer op til sin kone i TV-klippet for at fortælle den gode nyhed

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere