Omikronsmitte fra julefrokost spreder sig til tre uddannelser

I alt er tre ungdomsuddannelser i Viborg nu også ramt af omikronsmitte, der stammer fra en julefrokost

35 procent af alle smittetilfælde med omikronvarianten i Danmark er i Viborg, skriver TV Midtvest. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
35 procent af alle smittetilfælde med omikronvarianten i Danmark er i Viborg, skriver TV Midtvest. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Den omikronsmitte, der startede ved en julefrokost med 150 personer i Viborg-området, har spredt sig til tre ungdomsuddannelser i Viborg.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på sin hjemmeside.

Der er tale om Viborg Katedralskole, Midtbyens Gymnasium og Viborg Gymnasium.

I alt 69 af de 150 deltagere ved julefrokosten i Viborg er blevet konstateret smittet med omikronvarianten.

- Vi kan konstatere, at smitten kan spores tilbage til samme smittekilde, og dermed er der sammenfald mellem smitten og julefrokosten, Martin Jensen-koncerten og udbrud på de tre ungdomsuddannelser.

- Og vi kan konstatere, at det er gået meget hurtigt, siger Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i meddelelsen.

Ved en koncert med dj Martin Jensen i Aalborg, hvor der var 2000 til stede, er ti personer konstateret smittet med omikronvarianten.

Styrelsen skriver, at det er velkendt, at sociale arrangementer kan fungere som smittebegivenheder.

Julefrokosten i Viborg beskrives som den største smittebegivenhed med den nye coronavariant.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at nære kontakter i tredje led lader sig teste og isolere, når der er tale om smitte med omikronvarianten.

Viborg Kommune havde mandag ikke valgt at efterleve anbefalingen.

Nære kontakter til nære kontakter kunne derfor blive bedt om at møde på arbejde i ældreplejen, fordi der er lav bemanding.

Kommunen oplyser, at der er 30 medarbejdere, der er kontakter i tredje led med personer smittet med omikron.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrede mandag kraftigt til, at man efterlever anbefalingerne.

Det understreges dog, at der er tale om en anbefaling og ikke et krav eller en ordre.

Mandag var der ifølge Statens Serum Institut (SSI) fundet 261 tilfælde af omikronvarianten.

Det var en stigning på 78 fra søndag.

Ifølge TV Midtvest er omkring 35 procent af alle omikronsmittede i Viborg.

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.