Omstridt sprogskole er gået konkurs

Den omstridte sprogskole Næstved Sprog- og Integrationscenter er gået konkurs.

Næstved Sprog- og Integrationscenter er gået konkurs.

Det skriver Sjællandske.

Det er skolen selv, der har indgivet konkursbegæringen. Konkursen kommer ifølge sprogskolens bestyrelsesformand Birgit Lund Terp i kølvandet på et opgør mellem Næstved Kommune og skolen.

I 2017 mistede Næstved Sprog- og Integrationscenter, NSI, Næstved Kommune som kunde. Efterfølgende har skolen meldt kommunen til politiet for at have snydt for 6,5 millioner kroner. Næstved Kommune har anlagt et civilt søgsmål mod NSI for et tilsvarende beløb.

- Fordi, der har været en verserende sag, har vi haft svært ved at skaffe nye opgaver. Vi har ikke været så godt et parti, siger bestyrelsesformanden om sprogskolens dårlige økonomiske forhold.

Professor med speciale i konkursret Hans Viggo Godsk Pedersen fra Syddansk Universitet siger til Sjællandske, at med NSI’s konkurs kan Næstved Kommune ikke gennemføre det civile søgsmål.

I stedet skal kravet på 6,5 millioner kroner rettes til konkursboet. Hvis der ikke er penge i konkursboet, kan kommunen gå efter sprogskolens ledelse.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere