Ondt i tegnebogen: Her er dagligvarerne der stiger helt vildt

Priserne på fødevarer er steget og steget inden for de seneste år. En udvikling, der er højst usædvanlig ifølge fødevareekspert

Se hvilke fødevarer danskerne køber flest af i indslaget her. Video: Max Madsen.

Oplever du, at dine daglige indkøb er blevet dyrere og dyrere? Eller er det blevet sværere at overholde madbudgettet?

Det kan skyldes, at priserne på udvalgte fødevarer er steget helt vildt inden for de seneste fem år.

Vi betaler mere og mere for produkter, som er fast inventar hos de fleste danskere. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som har opgjort august-priserne i 2015 til 2019.

Prisen på mælk stryger i vejret
Det kan godt være tid til at græde over spildt mælk. Prisen er i hvert fald steget med cirka en tredjedel i løbet af de seneste fem år. Det gælder alle typer af mælk.

- Mælkepriserne går op og ned. Vi har tidligere set, hvordan den stigende kinesiske efterspørgsel på europæisk mælk har været med til at få priserne på dansk mælk til at stige, siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Hvis vi bliver i mejeriafdelingen, er smør i løbet af de seneste fem somre også blevet en del dyrere. Prisen er steget med mere end en fjerdedel. Prisen på smør og fisk også er steget i løbet af de seneste fem år.

De andre fødevarer, som oplever størst procentvis stigning, skal fanges i havet. I løbet af de seneste år er priserne på fisk også steget. Frosne fisk koster i dag 20 procent mere, end de gjorde i 2015, mens prisen på de friske fisk er steget med mere end 13 procent.

Usædvanlig udvikling
Det generelle løft i priserne på fødevarer kommer bag på Henning Otte Hansen. I løbet af de seneste fem år er priserne på fødevarer steget mere end inflationen, hvilket er meget usædvanligt, lyder det.

- På den lange bane vil fødevarer normalt stige mindre end inflationen, når man ser bort fra tørke og fødevarekrise, siger Henning Otte Hansen.

Han peger på de vanskelige vilkår for høsten sidste år, som en mulig årsag til de generelle prisstigninger. Han forventer derfor ikke, at fødevarepriserne vil blive ved med at vokse mere end inflationen.

Billigere italiensk mad
Er du glad for at lave italiensk mad derhjemme, vil du måske have bemærket at pastaprodukter er billigere end tidligere.
For i modsætning til de stabilt stigende priser på de andre fødevarer, er priserne på pasta faldet med næsten 18 procent i perioden.

Henning Otte Hansen ser det som et udtryk for, at discountkædernes egne pastaprodukter vinder mere og mere ind. Hvilket får prisen til at falde på det samlede marked.

- Pasta er billigt at producere. Derfor er det blevet billigere for kunderne, der i højere grad vælger de store stærke brands fra, siger Henning Otte Hansen.

Men en del af udviklingen kan også tilskrives en bedre høst.

- Prisen på hvede steg på grund af tørken sidste år. Det har der ikke været i år, derfor har vi fået en bedre høst. Det vil det smitte af på produkter, som pasta, hvor hvede er hovedingrediensen, siger Henning Otte Hansen.

Forbrugerprisindeks

Forbrugerprisindekset bruges til at vise udvikllingen i priser på de varer, der indgår i husstandes forbrug i Danmark.

Indekset opgøres efter indsamling af cirka 25.000 priser fra omkring 1800 butikker, virksomheder og institutioner i hele Danmark.

Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i forbrugerprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug. Det samlede forbrugerprisindeks viser den gennemsnitlige prisudvikling på de varer og tjenester, som indgår i husstandenes forbrug

Indekset bruges som mål for inflation, men kan også bruges til at se udviklingen i priser på enkelte produkter i forhold til resten af markedet. For at se om priserne på f.eks. mælk er faldet eller steget i forhold til den generelle prisudvikling på produkter. 

Graferne i artiklen tager udgangspunkt i den procentvise udvikling fra forbrugerprisindekset i august 2015 til august måned i de efterfølgende år. Det er ikke den procentvise opgørelse fra år til år, men fra 2015 til det angivne år, derfor starter alle graferne også på 0 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

423 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere