Op mod 10 centimeter sne flere steder: Nu kommer kulden

Især i Midtjylland er der lørdag faldet store mængder sne. Det får temperaturerne til at rasle ned

Lørdag faldt der sne flere steder i Jylland. Kombineret med solskin søndag giver det mulighed for flotte billeder, så som her i Isenvad. Læserfoto: Jonna Andersen
Lørdag faldt der sne flere steder i Jylland. Kombineret med solskin søndag giver det mulighed for flotte billeder, så som her i Isenvad. Læserfoto: Jonna Andersen

Har det sneet hos dig? Så send os et billede af dit snevejr. Send i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller i en mail til 1224@eb.dk.

Lørdag eftermiddag og aften faldt der i særligt det midtjyske pæne mængder sne, og det betyder, at der søndag formiddag flere steder ligger op mod 10 centimeter sne.

Også på Fyn og Bornholm ligger der pletvis et tyndt lag sne, mens resten af landet kan se langt efter det hvide drys, som kan få især børn og barnlige sjæle til at kaste sig ud i frostgraderne.

Alligevel indbyder søndagen dog til en frisk gåtur for de fleste.

- Her til formiddag ligger der lidt skyer over København og Sjælland, men de trækker i løbet af dagen mod sydøst, så vi får en pæn dag med masser af sol, siger Mogens Rønnebek, vagthavende meteorolog hos DMI, til Ekstra Bladet.

Tocifrede frostgrader
For midtjyderne betyder sneen og den klare himmel dog, at det kan blive en kort fornøjelse at bevæge sig udenfor.

- Temperaturerne ligger flere steder på omkring minus syv grader, og i nat daler temperaturen så yderligere, så vi kan komme ned på tocifrede frostgrader, lyder det fra meteorologen.

For resten af landet bliver kulden dog langt fra lige så omfattende.

- Enkelte steder vil vi måske lige komme over nul grader, men ellers ligger temperaturen lige under frysepunktet, fortæller Mogens Rønnebek.

Til gengæld er der ikke meget vind, og den kommer til landet over at være svag til frisk fra nord.

Her kan du se de snedybder, DMI har målt rundt omkring i landet. Tallet er målt i centimeter. Grafik: DMI
Her kan du se de snedybder, DMI har målt rundt omkring i landet. Tallet er målt i centimeter. Grafik: DMI
 

En smule sne til Bornholm
Meteorologen fortæller, at der enkelte steder kan falde en lille smule sne, men at det mest er på Bornholm man vil opleve enkelte snebyger i løbet af dagen. Der er dog langt fra tale om flere centimeter, som det var tilfældet lørdag.

Når du ikke ud i solskinnet søndag, er der dog en mulighed igen mandag, som byder på tilsvarende vejr med relative lave temperaturer og masser af sol, fortæller Mogens Rønnebek.

Efter mandag strømmer dog en smule mere varme ind over landet, som sender termometeret op over frysepunktet, mens det til gengæld bliver noget mere gråt vejr resten af ugen.

Her er det en læser, der har sendt et billede ind fra Stoholm i Midtjylland.
Her er det en læser, der har sendt et billede ind fra Stoholm i Midtjylland.

 

Har det sneet hos dig? Så send os et billede af dit snevejr. Send i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller i en mail til 1224@eb.dk.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere