I forbindelse med Københavns store gadefestival Distortion har de fjernet 10 biler og kontaktet et hav af bilejere, som er blevet bedt om at fjerne deres biler.
- Står der biler i vejen for porte eller andre steder, hvor der måske skal barrikader op, kan det have sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis ikke de bliver rykket, siger Henrik Møller Jakobsen, Vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.
Når gaderne inden længe bliver plastret til med mennesker, koncerter og konfetti, er der brug for plads, brandveje og frie gennemgangsmuligheder. Derfor går det ikke, at der holder biler parkeret, oplyser Henrik Møller Jakobsen.
De fleste er fjernet
Politiet har så vidt muligt forsøgt at fjerne bilerne og kontakte ejerne, inden festlighederne for alvor går i gang.
- Når først der kommer flere tusinde mennesker på gaden, er det ikke sikkert, vi kan komme igennem med et fejeblad, siger Vicepolitiinspektøren.
- Derfor startede forbuddet også så tidligt i morges.
Her må du holde
Det er kommunen og politiet, der beslutter, hvilke veje og parkeringspladser der skal lukkes ned i, men det er arrangørerne selv, der har ansvar for at varsle borgerne om skærpelserne.
Det har de gjort på deres hjemmeside for naboerne, hvor de har tegnet forbudene ind.
Grå streger: Indkørsel forbudt fra onsdag 31. maj kl. 07.00 til torsdag 1. juni kl. 06.00
Blå streger: P-forbud fra onsdag 31. maj kl. 07.00 til torsdag 1. juni kl. 06.00
Lilla streger: P-forbud fra tirsdag 30. maj kl. 23.00 til torsdag 1. juni kl. 06.00
Under festivalen må naboer med parkeringslicens indre Nørrebro til gengæld holde på Indre Østerbro, Ydre Nørebro