Opdagede usædvanlig detalje om H.C. Andersens barndomshjem: - Det må være en fejl

H.C. Andersens barndomshjem, der er en af Odenses mest ikoniske bygninger, er ikke fredet

(Video: TV 2/Fyn)

Hvert år strømmer flere tusinde mennesker til det lille gule bindingsværk i Odense, hvor H. C. Andersen boede i sin barndom.

Men selvom huset har været et museum i mange år, og der bliver passet godt på, det så det er ikke fredet.

Det fandt by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) ud af ved et tilfælde.

- Jeg blev overrasket. Jeg tænkte først, det måtte være en fejl, og jeg havde set forkert, siger Jane Jegin til Ekstra Bladet.

- Det var ved et tilfælde, at jeg opdagede det. Jeg sad og kiggede efter en anden bygning, og om den ikke var fredet, og så kunne jeg se på listen, at den manglede. Det viste sig ikke at være en fejl, fortæller hun.

Det er ikke svært at få øje på det fire etagers høje Kongetårn, hvis spir kan ses både fra hav og land. Foto: Ole Steen Tæt på Blodpletter og spøgelser: Kom med ind i Kronborgs hemmelige afkroge

H.C. Andersen flyttede ind i huset sammen med sine forældre som toårig i 1807. Han boede der i 12 år, inden han flyttede fra barndomshjemmet til København.

- Det er jo ikke kun en kulturarv for Danmark men for hele verden. Han er nok den mest berømte eventyrsforfatter, siger hun.

Eventyrforfatterens barndomshjem har fungeret som museum siden 1930.

- Men det er jo allerede et museum, og har været det de sidste 88 år - så hvorfor skal byningen overhovedet fredes?

- Jamen, man kan jo altid sige, at lige nu er der ikke nogen udfordringer, men ingen kan spå, hvad der sker om 20 måske 50 år. Derfor er det vigtigt at frede bygningen nu, lyder det fra lokalpolitikeren.

Fredningen af H.C. Andersens barndomshjem bliver behandlet på By- og Kulturudvalgets møde på tirsdag, men politikeren har endnu ikke tjekket, om hun har opbakning til foreslaget.

- Jeg har ikke spurgt mine øvrige kolleger. Men jeg kan ikke forestille mig, at de ikke er enige i det. Det er min opfattelse, at alle har troet, at huset var fredet, lyder det fra Jane Jegind.

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere