Opdaterede rejsevejledninger: Fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Letland

Udenrigsministeriet har opdateret deres rejsevejledninger for Estland og Letland

Tedros Ghebreyesus fra WHO gør status 31. juli: Corona pandemien vil kunne mærkes i årtier. Video: AP

Rejsevejledningerne for Letland og Estland er blevet opdateret fredag aften på grund af karantænekrav.

Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til Letland, fordi Letland har indført 14-dages hjemmekarantæne for personer, der rejser til Letland fra Danmark.

På Udenrigsministeriets hjemmeside lyder anbefalingen om rejser til Letland sådan her:

'Risiciene er så alvorlige, at du bør have særlige grunde til at besøge området/landet. Vigtige forretningsrejser og presserende familiebegivenheder kan få rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt.'

På Letlands liste over lande, der skal i 14-dages hjemmekarantæne, er i Danmark blevet tilføjet til listen i dag sammen med Grækenland, Irland og Storbritannien.

Og hvad angår Estland, så indføres der fra mandag klokken 00 karantæne for alle indrejsende fra Danmark, oplyser Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet har ikke endnu indført en formel ændring af den danske rejsevejledning, selvom karantænereglerne i Estland ændrer sig fra mandag.

80 kommentarer
Vis kommentarer