Opgiver jagten på Stein Baggers svindelformue: Her er hans reaktion

Kreditorer fra Stein Baggers konkursbo har nu opgivet jagten på en svindel-formue i USA

Ekstra Bladets journalist Lasse Charley Pedersen har netop talt med Stein Bagger. Producer: Martin Lorentsen

- Det kommer ikke bag på mig. Sådan lyder reaktionen fra fra Stein Bagger, efter kammeradvokaten Boris Frederiksen har opgivet at jagte penge fra den bedrageridømte, tidligere IT Factory-direktør i USA.

Jagten indledtes for otte måender siden, men har ikke kastet noget mærktbart af sig, og derfor kaster kreditorerne nu håndklædet i ringen. Beslutningen ærgrer Stein Bagger.

-Det, synes jeg, er ærgerligt. For mig havde det været godt, hvis de var blevet fundet, for så havde det været ude af verden, siger han til Ekstra Bladet.

Han mener dog ikke, at beslutningen kommer til at betyde det store ham ham og hans liv.

- Det kommer nok ikke til at betyde noget for min dagligdag. De har ikke jagtet mig. Men måske i forhold til folkedomstolen, så havde det været rarere, siger Stein Bagger.

Foto: Anthon Unger 112 - 11. dec. 2018 - kl. 07:51 Opgiver jagten på Stein Baggers millioner

Stein Bagger hentyder til, at folk ikke vil tro ham, uanset hvad han siger om pengene. I et interview fra marts 2017 spurgte Ekstra Bladets journalist til, hvor de 200 millioner er henne. Til det svarede Stein Bagger:

- Hvis jeg siger, at jeg ikke ved det, så tror man ikke på det. Hvis jeg kommer med et smørret grin, så vil folk sige, det var det, de vidste. Har jeg noget valg? Kan jeg overhovedet svare rigtigt på det spørgsmål?

For dyrt at fortsætte jagten
Det overrasker ikke Stein Bagger, at jagten nu er stoppet.

- Jeg ved ikke, hvad motivationen er for, at man stopper. Men nogen har nok gjort sig den overvejelse, om der er for store udgifter ved at fortsætte jagten i forhold til mulighederne for at få fat på dem, siger Stein Bagger.

Den antagelse bekræftes af Danske Bank, der er IT Factorys største kreditor med over en kvart milliard i klemme.

I en mail til Børsen skriver pressechef hos Danske Bank, Kenni Leth, at et yderligere forsøg på at hente de tabte millioner vil være for dyrt og har for tvivlsomme udsigter.

Stein Bagger

IT Factory var en erhvervssucces, indtil det hele blev afsløret som et svindelnummer i 2008, og direktør Stein Bagger forsvandt på en forretningsrejse.

4. december 2008 blev han sigtet in absentia for bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter.

Stein Bagger meldte sig selv på en politistation i Los Angelos den 6. december 2008.

Stein Bagger erklærede sig skyldig i bedrageri og dokumentfalsk den 16. december 2008 i Retten i Lyngby, men blev først idømt syv års ubetinget fængsel i juni 2009.

Han blev prøveløsladt i 2014.

Stein Bagger brugte i en periode dæknavnet Steen Bach. I dag kalder han sig selv Sten Hansen og bor i en mindre by uden for den svenske hovedstad, Stockholm.

216 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere