Opgøret med myten: Så få tyskere slog danskerne ihjel

Oberstløjtnant: Danske soldater var ikke massemordere, og de dræbte ikke 203 tyske soldater

Oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen har fået ros af pensionerede generaler for at gøre op med myten om de mange dræbte tyskere. (Foto: Philip Davali)
Oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen har fået ros af pensionerede generaler for at gøre op med myten om de mange dræbte tyskere. (Foto: Philip Davali)

Fordele E-bog til dig: Danskere tog heilende imod nazisterne 9. april

Med en våbenfabrik som eneste kilde er de danske soldaters indsats 9. april blev opgraderet til, at de slog 203 tyske soldater ihjel. Det er en påstand, man møder i enkelte bøger, i flere artikler og også i Wikipedia, hvor myten ikke er til at få aflivet.

- Jeg havde to slægtninge, en snedkersvend og en mekaniker, som var med i kampene den dag, og de begik hverken massemord eller var massemordere. Jeg har også talt med mange veteraner senere. De ville heller ikke bryde sig om at blive tilskrevet så mange drab.

Tværtimod havde de danske soldater respekt for de tyske soldater, siger pensioneret oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen, født i Aabenraa 1941.

Han har i Krigshistorisk Tidsskrift leveret en opgør med myten om de 203, og hans gennemgang af kampene i Sønderjylland er den hidtil mest omfattende - byggende på både danske kilder og de tyske kilder, som ikke blev ødelagt mod krigens slutning.

Se også: Heinz besatte Danmark: Fik seddel med til dansk soldater-mor

Hans Jürgen Jürgensen konkluderer: ' De tyske tab var i størrelsesordenen totre faldne og ca. 25-30 sårede, mens 16 danske blev dræbt og 23 sårede'.

Reklame for våbenfabrik
- Det er måske voldsomt at bruge betegnelsen massemord om påstandene, men nogen gange er det nødvendigt for at trænge igennem, siger Hans Jürgen Jürgensen.

Se også: Historiker: Besættelsen vil også fascinere os om 100 år

Det vigtigste våben for de danske soldater var deres 20 mm maskinkanon, som hyppigt var anbragt i sidevognen til deres Nimbus motorcykler.

Maskinkanonen blev fremstillet af A. P. Møllervirksomheden DISA, som gerne ville sælge deres våben til besættelsesmagten.

Det blev til to dokumenter eller reklametryksager: ' Kriegserfarungen mit der 2 cm MADSEN Maschinenkanone' og det samme i dansk oversættelse ' krigserfaringer med 20 mm Madsen-Kanoner'.

Her anføres det uden videre dokumentation: ' Antallet af dræbte og sårede tyskere anslås til ca. 200 mand'. Det er herfra myten om 203 dræbte stammer.

Det er denne beskedne 20 mm maskinkanon monteret på en Nimbus, der fik tillagt æren for at have uskadeliggjort over 200 tyske soldater 9. april om morgenen. (Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Det er denne beskedne 20 mm maskinkanon monteret på en Nimbus, der fik tillagt æren for at have uskadeliggjort over 200 tyske soldater 9. april om morgenen. (Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

Noget forfærdeligt vrøvl

- De danske soldater har ikke brug for den myte. Jeg tror, de af dem, der var med, ville være kede af det, for de ved, det er noget forfærdeligt vrøvl. Det er helt ude i hampen.

- Hvorfor er det så nødvendigt at pynte det på den måde?

- Jeg ved det ikke, jeg ved det virkelig ikke, men der jo nogen, og det ved du selv som sønderjyde, som har nogen meget stærke følelser i det her, og det er, som om de vil fremstille sig selv som helte eller måske har haft en far eller slægtning, der var med.

- Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og andre har kritiseret indsatsen 9. april.

- Det er så pinligt, for der er ingen, der har grund til at skamme sig. De danske soldater kæmpede sgu godt, og de havde vanskelige vilkår, for de første træfninger ved Lundtoftebjerg og Hokkerup foregik i det, man kalder nautisk tusmørke, hvor de ikke rigtigt kunne se noget over 100 meter, og skyggerne lå fladt, fordi solen lige var ved at komme op på himlen. Det var meget op ad bakke, og det, der også kommer frem i filmen om 9. april, er den mærkværdige mangel på ammunition. For selv om de ikke havde automatvåben, så er 40 patroner ikke meget. Men det var måske normeringen dengang.

Besætningen på to mand i denne tyske kampvogn blev såret, da kampvognen efter beskydning kørte mod et vejtræ omkring klokken 08.15. De havde mest pådraget sig skrammer p ågrund af sammenstødet, men ingen skudsår. (Foto: Nationalmuseet)
Besætningen på to mand i denne tyske kampvogn blev såret, da kampvognen efter beskydning kørte mod et vejtræ omkring klokken 08.15. De havde mest pådraget sig skrammer p ågrund af sammenstødet, men ingen skudsår. (Foto: Nationalmuseet)

Hæren var ikke attraktiv
- Hvad synes du om dine officerers ledelse den dag?

- De er meget repræsentative for det, der sker. Efter første verdenskrig havde hæren fået jammerlige kår, man skar ned og skar ned, og de radikale lagde os for had ind imellem. Det betyder jo, at tilgangen til officerskorpset faldt. Den laveste årgang var 1924. Da blev der udnævnt seks mand fra officersskolen på Frederiksberg.

Det har været tyndt bemandet, og det har ikke været attraktivt eller økonomisk hensigtsmæssigt.

Hvis man skulle giftes, skulle man have regimentschefens tilladelse, for man var nødt til at finde et godt parti, hvis man ikke selv var formuende.

- En del af diskussionen handler om, hvorvidt det havde hjulpet at indkalde fem årgange, 30.000 mand.

- Vi havde jo ikke noget særligt luftvåben. Tyskerne tøvede ikke med at bombe Rotterdam i 1940, det var en fejltagelse, de havde faktisk overgivet sig. De tyske maskiner hang jo oppe over København, og hvis vi havde gjort alvorlig modstand, havde de bombet andet og mere end Værløse.

Vi kan så ikke vide, hvor alvorligt det ville have været.

Hvis vi havde indkaldt årgangene, skulle de først have træning, og jeg kan ikke vide, om vi også havde våben til dem.

Hvis Tyskland havde besluttet sig for at angribe Norge, ville de have gjort det under alle omstændigheder. Det kan være, midlerne ville have anderledes. De kunne f. eks. have sagt til den danske regering, at de skulle have Storebæltskysten og Vendsyssel. Det er gætterier.

- Min konklusion af den dag er verset: ' Her står jeg alene. Hjælpeløst. Forladt.. i lyset af en månestråle'. Jeg synes, det illustreres meget fint i filmen i scenen med Lars Mikkelsen som bataljonschef, der ikke kan få forbindelse med nogen som helst. Soldaterne og deres chefer var alle ' Palle - alene i verden'. Lost in space.

FAKTA

Et enligt trækors ved Bredevad i Sønderjylland var det eneste synlige minde om tyske tab 9. april. Det var rejst over Georg Schultze-Thüsing fra Sydtyskland.

Der er ingen erindringer om faldne ved Haderslev, Aabenraa, Tønder eller Flensborg, og tyskerne har styr på deres krigergrave.

Såfremt der skulle være dræbt 203 tyske soldater, ville antallet af sårede også være betydeligt, men de findes ikke.

Der blev ikke indlagt sårede tyskere i hverken Aabenraa, Løgumkloster eller Sønderborg. Derimod var der syv tyske soldater på sygehuset i Tønder, og efter kl. 08.00 beskød en flygtende deling fra Søgårdlejren en tysk kampvogn nord for Haderslev, så den kørte i et træ, og besætningen på to mand måtte indlægges på amtssygehuset med snitsår.

Det er derfor, konklusionen lyder på to-tre dræbte tyskere og måske 30 sårede.

Interaktivt element

 

1 af 3 Det er denne beskedne 20 mm maskinkanon monteret på en Nimbus, der fik tillagt æren for at have uskadeliggjort over 200 tyske soldater 9. april om morgenen. (Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
2 af 3 Besætningen på to mand i denne tyske kampvogn blev såret, da kampvognen efter beskydning kørte mod et vejtræ omkring klokken 08.15. De havde mest pådraget sig skrammer p ågrund af sammenstødet, men ingen skudsår. (Foto: Nationalmuseet)
3 af 3 Oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen har fået ros af pensionerede generaler for at gøre op med myten om de mange dræbte tyskere. (Foto: Philip Davali)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen