Opråb fra fængslet: Vi kan ikke tvinges til rygestop

Søren Pind vil indføre en ny rygelov i de danske fængsler, men de indsatte vil ikke tvinges i rygestop

Det er her i Nyborg Fængsel, at de indsatte er utilfredse med den nye rygelov. Foto: Jan Sommer
Det er her i Nyborg Fængsel, at de indsatte er utilfredse med den nye rygelov. Foto: Jan Sommer
Følg Samfund

Justitsminister Søren Pind (V) vil indføre et totalt indendørs rygeforbud i de danske fængsler. For mange indsatte vil det betyde, at de bliver nødt til at droppe cigaretterne helt.

I Nyborg Fængsel må de indsatte kun ryge i deres celle og på deres daglige gårdtur. Derfor vil et indendørs rygeforbud ifølge en talsmand for en gruppe indsatte føre til stor frustration.

- Det kommer til at udvikle en form for frustration hos de indsatte, det tror jeg ikke, vi kan komme udenom. Der er masser af frustrationer i fængslet i forvejen, siger talsmanden for Nordre 1 i Nyborg fængsel, Titan Jensen, til Ekstra Bladet.

- Når man begynder at tage noget afslappende fra folk, hvis man fjerner det helt, vil det måske komme til en eller anden kontrovers, siger Titan Jensen.

Den 33-årige talsmanden sidder i en afdeling i Nyborgs Fængsel, hvor 19 ud af 20 indsatte pulser løs i cigaretterne hver dag. Titan Jensen sidder i fængsel for en narko-dom og bliver løsladt i år 2021.

Artiklen forsætter under billedet...

Fængslet i Nyborg udefra. Foto: Carsten Andreasen
Fængslet i Nyborg udefra. Foto: Carsten Andreasen

Tvunget rygestop
Den nye rygelov i fængslerne lægger op til, at de indsatte stadigvæk kan ryge på gårdturene. I Nyborg Fængsel har de indsatte en gårdtur om dagen på en time.

Viceinspektør i Nyborg Fængsel, Ole Kristensen, har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at det vil skabe udfordringer for fængslet, og at det ikke umiddelbart er muligt med flere gårdture for de indsatte i løbet af dagen.

Den 33-årige Titan Jensen mener ikke, at den daglige gårdtur er nok for de rygende indsatte

- Det betyder, at man bliver tvunget ud i et rygestop, som man måske ikke har lyst til. Eller man bliver tvunget til, at kun at måtte ryge en gang om dagen, siger talsmanden om muligheden for at ryge en gang om dagen.

De mange forskellige rocker- og bande-grupperinger i fængslet må ikke komme på gårdture samtidig af frygt for mulige sammenstød. Ligeledes sidder de også på forskellige afdelinger i fængslet.

Pind svinger pisken: - Totalt indendørs rygeforbud i de danske fængsler

Passiv rygning
I dag må de indsatte ikke ryge på fællesarealerne i fængslerne, men cigaret-røgen fra de indsattes personlige celler er alligevel til gene for fængselsbetjentene i de danske fængsler.

- En undersøgelse fra fængselsforbundet i 2015 viser, at 7 ud af 10 fængselsbetjente plages af passiv rygning på arbejdet. Skal de ikke kunne gå på arbejde uden at blive udsat for passiv rygning?

- Det skal de helt sikkert kunne, og de skal have et godt arbejdsmiljø. Men måden, man gør tingene på, er en populistisk måde at gøre ting på. Man kunne sagtens oprette en rygekabine eller oprette bedre udluftning på afdelingerne. Men det er, fordi man ikke vil bruge pengene til det, siger Titan Jensen.

- Nu er det jo et fængsel, som I sidder i. I alle andre offentlige institutioner må man ikke ryge indendørs. Det er vel naturligt, at I også må indrette jer?

- Alle andre steder må man følge trop, det vil jeg give ret i. Men alle andre steder, der vælger man at tilgodese de mennesker, der ryger ved at sætte en rygekabine op eller andre tiltag med ekstra pauser. De muligheder har vi ikke i Nyborg Fængsel, siger Titan Jensen.

- Vi har i forvejen en del personlig indskrænket frihed, da vi sidder i fængsel, men der er nogle ting, vi kan have en frihed omkring. Derfor føler vi, at der bliver trampet på os nu, siger en frustreret talsmand.

Søren Pind vil have et totalt rygeforbud i de danske fænglser. Foto: Polfoto
Søren Pind vil have et totalt rygeforbud i de danske fænglser. Foto: Polfoto

Ingen penge til rygekabiner
Retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen kalder det for ganske simpelt, at man ikke skal kunne ryge indendørs i fængslerne. Og han mener, at hensynet til de ansatte kommer i første række.

- Det vil i øvrigt fremgå af loven, at der vil blive arrangeret rygestopskurser. Her vil der så i øvrigt være en god mulighed for at forberede sig på at komme ud i samfundet, hvor rygning flere og flere steder er forbudt, siger Preben Bang Henriksen til Ekstra Bladet.

Titan Jensen efterspørger en mere normal måde at indføre rygestoppet på i fængslerne, og han foreslår rygekabiner eller bedre udluftning. Til det har retsordføreren ikke meget at sige.

- Jeg vil ikke ind i en nærmere diskussion, jeg er helt sikker på, at de kan disponere over deres penge i Kriminalforsorgen, Preben Bang Henriksen, der selv tidligere har været forsvarsadvokat i over 30 år.

Selve lovforslaget vurderes til at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det vurderes fra Justitsministeriets side, at det vil koste 0,6 million at indføre rygestoppet i alle de danske fængsler. De penge er øremærket til rygestopskurser og andre udgifter i forbindelse med rygestoppet.

- jeg mener tallet er ganske passende for at kunne gennemføre lovforslaget, siger retsordføreren.

I 2015 havde de danske fængsler og arresthuse gennemsnit 3422 indsatte i løbet af året fordelt på 12 forskellige fængsler i Danmark.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?