Opråb til alle hundeejere: Få jeres hunde i snor

Dyrenes Beskyttelse har på Facebook lagt en opfordring ud til alle hundeejere om, at de skal sørge for at have deres hund i snor

Inden for by og bymæssig bebyggelse skal du have snor på din hund, og det skal være en kort snor. Men udenfor er det hundeførerens ansvar, at hunden ikke strejfer omkring. Foto: Finn Frandsen
Inden for by og bymæssig bebyggelse skal du have snor på din hund, og det skal være en kort snor. Men udenfor er det hundeførerens ansvar, at hunden ikke strejfer omkring. Foto: Finn Frandsen

'DEN GØR IKKE NOGET!'

Sådan indleder Roskilde Internat et opslag på Facebook, der er blevet debatteret i et stort omfang. Internatet, der er ejet af Dyrenes Beskyttelse, har selv oplevet, hvordan hundeejere, der ikke har deres hund i snor, forsøger at berolige medarbejderne og internatets hunde, når deres hund uden snor kommer løbende imod dem.

Derfor kommer de med en opfordring til at få hunden i snor, lige så snart man kan se en anden hundeejer, og at man holder en passende distance, medmindre den anden ejer indikerer, at det er okay at komme tættere på.

Internatets opslag har ført til stor debat på deres Facebook-side, og opslaget er blevet delt over 1000 gange, ligesom 153 personer har givet deres besyv med i kommentarfeltet.

Flere af brugerne fortæller, at de også oplever det som et stort problem, at folk, der går med løse hunde, ikke altid har styr på dem.

Enkelte har dog et bud på, hvordan man kan løse problemet, hvis man møder en hund uden snor, der gerne vil hilse.

Ekstra Bladet har tidligere fortalt om en anden løsning, hvis man vil undgå, at fremmede hunde kommer hen og hilser på ens egen hund.

Vibeke Kingo Damgaard har sat en gul sløjfe på sin hundesnor, når hun er ude at gå med sin hund, Alex. Det skal signalere til hundeejere og andre forbipasserende om, at Alex ikke nødvendigvis er helt tryg ved, at de kommer for tæt på ham.

- Selvom folk råber, at deres hunde ikke gør noget, når de uden snor farer mod min hund, så er det jo ikke ensbetydende med, at min hund, synes det er hyggeligt, har hun i et tidligere interview forklaret til Ekstra Bladet.

Men det er ikke kun for venlighedens og andres skyld, at man skal have sin hund i snor. Hvis du ikke har din hund i snor, kan det jævnfør hundeloven koste dig en bøde på 2000 kroner.

Se også: Blind mand efterladt grædende i toget: - Folk kan være så egoistiske

Se også: Gør du dette med din hund? Snart kan det give store bøder

163 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere