Oprør i udlandet over dansk ost

En række lande er vrede over, at de ikke længere må kalde deres ost Havarti. Nu tilhører den ret kun Danmark

Den gode gamle Havarti-ost har nu fået BGB-mærket, men det er de knap så glade for i udlandet.
Den gode gamle Havarti-ost har nu fået BGB-mærket, men det er de knap så glade for i udlandet.

I Danmark må vi slås for de små ting, og nu er det Havarti-osten der skal forsvares.

Den kendte danske ost er nemlig havnet i et international slagsmål med stormagter som USA, Argentina, Uruguay, Australien, Canada og New Zealand.

Det skriver TV2.

Sagens omdrejningspunkt er det såkaldte BGB-mærke (Beskyttet Geografisk Betegnelse-mærke red.), som blev tildelt den danske Havarti-ost torsdag.

Og hvad betyder det så? Fra nu af må man kun kalde det for en havarti-ost, hvis den er produceret i Danmark.

Udlandet raser
Og det er de langt fra tilfredse med i de mange andre lande, hvor osten bliver produceret. Derfor har de sendt en klage til EU's handelskomissær, Cecilia Malmström.

De mener, at Havarti-ost er en generisk betegnelse på linje med eksempelvis cola.

'En sådan godkendelse viser, at EU's system alt for ofte ikke bruges til at legitimere beskyttelse af produkter, men derimod at sørge for økonomisk gevinst,' skriver de seks lande i deres klage.

Derudover henviser de til, at omkring 40 virksomheder alene i USA producere havarti-oste.

Unfair konkurrence
Samtidig bliver de bakket op af Consortium for Common Food Names.

- Det her er en ekstrem overtrædelse, der lukker alle døre for konkurrence for de mange producenter af havarti i hele verden. Også i EU.

- Det faktum, at også danskerne laver havarti i Wisconsin med køer fra Wisconsin, sætter spørgsmålstegn ved, at osten er forbundet til et bestemt sted, siger direktør hos Consortium for Common Food Names, Jaime Castaneda.

Havarti-osten er en dansk ost, der blev produceret for første gang i 1921. Den er opkaldt efter Havartigården nær Holte.

319 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere