Oprørere på barrikaderne: Totalkredit-demo på vej

Flere Totalkritiske grupper går nu sammen om at arrangere demonstrationer

Følg Samfund

 

Nykredits utilfredse kunder flytter nu væk fra computerskærmen og ud på gaden for at vise deres tilfredshed med, at Totalkredit, ejet af Nykredit, endnu en gang har varslet stigende bidragssatser.

Således varsler de kritiske foreningen Consum og 'Kritiske interessenter i Totalkredit og Nykredit', at de vil demonstrere mod Nykredits gebyrstigninger i den kommende tid.

Facaden krakelerer i Totalkredit: Flere banker tvinges til gebyr-rabatter

8. og 9. marts er der nemlig valg til Nykredits repræsentantskab, som er det øverste organ i Nykredit. Men fordi man er kunde i Totalkredit har man ikke automatisk ret til at stemme ved valget, selv om selskabet egentlig er kundeejet.

Senest 24. februar skulle kunderne således have meddelt Nykredit, at de ville stemme til valget, og da fristen nu er overskredet, er det ikke længere muligt.

Rasende Totalkredit-kunder: Farvel til ferie, Legoland og 88.397 kr

- Det er jo helt hen i vejret, at man skal tilmelde sig for at stemme. Når man er kunde i biksen, burde man automatisk få tilsendt en stemmeseddel,Anders Sandbjerg Larsen, talsmand, Kritiske interessenter i Totalkredit og Nykredit.

Sammen med Consum, der har fået en række kritiske kunder stillet op til valget, har de derfor valgt at indkalde til demonstration uden for valgstederne på de to datoerne.

Totalkredit-direktør slipper selv for gebyrsmæk

- Det er for at vise, at dem, som burde være indendørs, står udenfor. Derfor opfordrer vi også folk til at tage deres Totalkredit-papir med, så de kan se, at det er kunderne, som står derude og banker på, siger Rasmus Visby, stifter af Consum.

Overgribben skifter mening: Nu får Nykredit-cheferne også gebyrsmæk

4. februar i år varslede Nykredit, at gebyrerne igen skulle stige, hvilket fik et et folkehav til at rejse sig mod kreditselskabet. Således har tæt på 17.000 danskere aktivt været inde på skrivunder.net og skrive under på 'Lovkrav mod stigning i bidragssatser på realkreditlån'. På Facebook har 22.000 trykket synes godt om 'Kritiske interessenter i Totalkredit og Nykredit', mens Consum er oppe på knap 2800 følgere.

Næstformand Nina Smith fra Foreningen Nykredit skriver i en mail til Ekstra Bladet:

- Alle kunder i Nykredit og Totalkredit skal være velkomne. Man kan kunne stemme, hvis man har tilmeldt sig til tiden. Det siger valgregulativet. Det kan vi ikke lige om på. Det er en større beslutning, som kræver repræsentantskabets godkendelse.

- Vi har et antal observatør-pladser, og der skal man selvfølgelig være velkommen til at overvære valget. Lokalerne er som de er, men folk skal være velkomne. Jeg er sikker på, at vi så kan afvikle valget i god ro og orden, som vi kender det, når vi er til generalforsamling i boligforeningen eller håndboldklubben.

Rammer bidragssatserne dig hårdt? Vi vil gerne fortælle din historie. Skriv til os på mail: gebyrgrib@eb.dk

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+