Opruster i rottekrigen: Supermarkeder bruger ny dræberteknologi

Antallet af fødevarerbutikker, der tager ny dræbermetode i brug overfor kloakrotter, er steget 12 procent de seneste år. Se her, hvordan det dødbringende instrument virker

Restauranter, fødevarervirksomheder og supermarkeder må fra tid til anden lukke, fordi invasionen af rotter fra kloakkerne er for massiv. Men ny teknologi kan være vejen frem, når rotter skal bekæmpes uden rottegift. 

Senest kunne Ekstra Bladet berette om en populær Thai-restaurant i Helsingør, der måtte dreje nøglen om efter myndighedernes inspektion. Ved et besøg i restaurantens køkken kunne Fødevarekontrollen konkludere, at stedet ’opbevarede og producerede fødevarer under uhygiejniske forhold'.

Angrebet på eget territorium
Men i fremtiden vil den slags måske kunne undgås. I hvert fald hvis man spørger folkene bag 'WiseTrap'. Tanken bag den teknologiske dræbermaskine er at stoppe rotterne allerede nede i kloakken, før de når så vidt som til at invadere restauranter eller butikker.

I toppen af denne artikel kan du se, hvordan de nye bekæmpelsesmetoder virker nede i kloakken.

- Med denne nye teknologi er der sat helt nye standarder i verden for rottebekæmpelse, fordi det nu er muligt at udføre en systematisk udryddelse i eksemplevis kloaksystemer under bygninger, siger Per Sørensen, markedschef i den danske virksomhed WiseCon, som producerer fælderne.

Restauranten ligger på Axeltorv i Helsingør. Foto: Google Street View Kup - 16. feb. 2016 - kl. 11:52 Fødevarekontrol: Rotter lukker populær restaurant

Spidder rotterne
De højteknologiske fælder registrerer både rotternes bevægelser samt deres kropsvarme, når de bevæger sig gennem kloakgangene.

Rotterne har ikke en chance for at slippe igennem en kloakpassage med en 'WiseTrap'. (Grafik: Wisecon)

Når rotterne passerer selve fælden, udskydes et bundt dræbende spyd, der med stor kraft knækker rygsøjlen på rotterne. Når de dræbende spyd trækkes tilbage, kan den nu døde rotte skylles ud med kloakvandet.

Se også: Oversked McDonald's: Flød med muselort i 14 dage

Rottegift skal udfases
Efter opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening sidste år, har Miljøstyrelsen anerkendt, at en udfasning af rotte - og musegift i den åbne natur vil blive nødvendigt.

I en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2015 lød det, at hele 99 procent af de små danske rovdyr levede med spor af rottegift i kroppen. Fordi gnavere som mårdyr, ugler og rovfugle lever af mus, der har haft berøring med en form for skadedyrsbekæmpende gift førhen.

Udfasningen af rottegiften har indtil videre betydet, at myndighederne foretager hyppigere kontrolbesøg, og udsteder større udgifter til virksomheder, der benytter sig af rottegift.

- Det bliver dyrere at bruge gift, samtidig med at vi ved hjælp af den teknologiske udvikling, kan bekæmpe skadedyr på nye måder, siger Per Sørensen.

Monster-rotten er gået i fælden (Foto: Privat). Samfund - 4. apr. 2016 - kl. 21:15 Michael blev udsat for rotte-invasion: Fangede monster-rotte

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere