Opsigtsvækkende dansk studie: Corona kan nedsætte muskelfunktionen

Danske forskere har fundet ud af, at coronavirus kan medføre langvarig nedsat muskelfunktion

44-årige Susie Wordenskjold kæmper stadig i september 2020 med senfølger, efter hun blev smittet med corona i marts sidste år.

Læger og forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har undersøgt senfølgerne hos personer, der har været ramt af coronavirus.

Deres forskning viser, at et corona-forløb kan medføre langvarig nedsat muskelfunktion.

- Vores målinger viser, at signalet i musklerne er nedsat sammenlignet med raske, der ikke har haft COVID-19, og det tyder på, at musklerne ikke arbejder, som de normalt gør, siger overlæge og professor Hatice Tankisi i en pressemeddelelse udsendt af Aarhus Universitetshospital.

Forskerne har undersøgt muskelfunktionen ved hjælp af EMG, hvor man måler den elektriske aktivitet i musklen, når den er aktiv.

Resultaterne er udgivet i det medicinske tidsskrift Clinical Neurophysiology.

Studiet er lavet på en gruppe på 20 patienter omkring seks måneder efter et relativt mildt forløb med coronavirus. Ingen af patienterne havde været på intensivafdeling, og ti af patienterne havde heller ikke været indlagt.

Og det er heller ikke unormalt at opleve muskeltræthed og svagere muskler efter en covid-19-infektion, skriver Aarhus Universitetshospital i pressemeddelelsen.

- Målingerne giver ikke svar på, hvorfor muskelfunktionen er nedsat, og yderligere forskning er nødvendigt for at afklare hvilken sammenhæng, der er mellem virus og den efterfølgende nedsatte muskelfunktion, siger Hatice Tankisi i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan tidligere coronasmittede risikerer alvorlige sygdomsforløb, selvom de ikke var hårdt ramt af sygdommen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Grafik: Mikkel Bech-Hansen
Grafik: Mikkel Bech-Hansen

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast her: Ingen kommentarer: Mettes pengeklub afsløret