Opsigtsvækkende dom: Frikendt for at sprøjte nummerplade usynlig for fart-radar

Flere sager på vej mod bilister, der sprøjter nummerpladerne med særlig væske, så blitzlyset fra politiets fotovogne gør nummerpladen ulæselig

Arkivfoto: Mogens Flindt
Arkivfoto: Mogens Flindt

Ved du noget - er du den frikendte bilist? Mail 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 til alm. takst

Den evige kamp mellem fartglade bilister og politiets såkaldte foto-vogne lever i bedste velgående.

Flere bilister sprayer nu deres nummerplader med en såkaldt usynlig Photo-blocker, som bevirker at fotovognenes blitzlys reflekteres og gør nummerpladen ulæselig.

Det forventes, at flere og flere af disse sager havner i retten, skriver jv.dk.

Senest er en 41-årig mand blevet pure frikendt af retten i Haderslev for at have kørt med folien. Selv om det er ulovligt at gøre nummerpladens tal 'usynlige,' så slap bilisten fri, da det ikke kun bevises, at han vidste, at nummerpladen var gjort ulæselig.

- Vi overvejer nu at anke dommen. Bilen var ny, men manden sagde i retten, at han ikke havde kendskab til, at der var sprøjet noget på nummerpladen, siger politi-anklager Peter Vandborg Jessen til Ekstra Bladet.

Anklageren havde lagt op til, at den 41-årige skulle have en bøde på 5.000 kroner for at gøre nummerpladen usynlig for politiets radar.

- Men manden slap for at betale denne bøde. Til gengæld blev han dømt for at have kørt for stærkt, siger anklageren til Ekstra Bladet.

Den 41-årige blev blitzet i januar i år, da han kørte i sin Tesla ved Vonsild.

Blev sporet alligevel
Politiet kunne ikke aflæse nummerpladen fuldt ud, men sporede alligevel manden på grund af den sjældne biltype.

- Det forreste tal var ulæseligt. Men vi kunne hurtigt spore bilen på grund af den sjældne type. Der er ikke så mange Tesla'er i Danmark, siger politianklager Peter Vandborg Jessen.

Når anklagemyndigheden nu overvejer at anke sagen, så hænger det sammen med den principielle betydning.

- Der er ingen tvivl om, at Photo-blocker virker. Man kan ikke se den med det blotte øje på nummerpladen. Men 'filmen' gør, at radaren ikke kan læse og fotografere nummerpladens tal. Vi forventer, at der kommer flere af disse sager. Det kan gribe om sig, og derfor overvejer vi at anke, siger Peter Vandborg Jessen til Ekstra Bladet.

Tænkte sig om
Dommer Lotte Katharine Lyst måtte have en uge til at tænke sig om, før hun afsagde dommen. Der er nemlig endnu ikke faldet mange domme mod bilister, der bruger væsken i kampen mod foto-vognenes ubehagelige blitz-lys.

- Vi har ikke så mange af den slag sager, men vi forventer, at de kommer, siger dommeren til jv.dk.

Politianklager Peter Vandborg Jessen har ikke umiddelbart overblik over, hvor mange bilister, der indtil nu er blevet snuppet med den ulovlige Photo-blocker på nummerpladen.

 

585 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere