Opsigtsvækkende fund i hule

I en hule i Laos har forskere fundet en ældgammel kindtand, som kan være med til at afdække et forholdsvis ukendt kapitel i menneskehedens historie 

Et nyt studie afslører, at kindtanden tilhørte en lille pige, som levede for omkring 130.000 til 164.000 år siden. Foto:  Fabrice Demeter/Ritzau Scanpix
Et nyt studie afslører, at kindtanden tilhørte en lille pige, som levede for omkring 130.000 til 164.000 år siden. Foto: Fabrice Demeter/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

For første gang har forskere fundet tegn på, at denisova-mennesket har levet i Sydøstasien.

Forskere opdagede i 2018 en ældgammel kindtand i en grotte i Laos, og et netop udgivet studie slår nu fast, at tanden med al sandsynlighed stammer fra en lille denisova-pige. 

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Første gang
Denisova-mennesket var en forhistorisk menneskeart, og det er kun tredje gang, at forskere finder tegn på artens eksistens.

Det første fund dukkede op i 2010, da forskere fandt en knogle fra en finger i Altajbjergene i Sibirien. Senere har forskere fundet højre halvdel af en underkæbe i en hule i Himalayabjergene.

Det er altså første gang, at man har fundet spor fra denisova-mennesket så langt sydpå.

- Fundet af kindtanden ændrer derfor vores forståelse af denisova-menneskets geografiske udbredelse, siger professor Eske Willerslev i pressemeddelelsen.

Kunne tilpasse sig
Ifølge studiet, som er et samarbejde mellem et internationalt team og Willerslev Group ved Københavns Universitet, levede pigen for omkring 130.000 til 164.000 år siden.

- Fordi tanden endnu ikke var brudt frem og derfor ikke slidt ned, kunne vi med stor sikkerhed sige, at pigen måtte have været fire-seks år gammel, forklarer Eske Willerslev.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kindtanden blevet fundet i en hule i det nordøstlige i Laos. Foto:  Fabrice Demeter/Ritzau Scanpix
Kindtanden blevet fundet i en hule i det nordøstlige i Laos. Foto: Fabrice Demeter/Ritzau Scanpix
 

De to forrige opdagelser af denisova-mennesket er sket i områder, der er kendetegnet ved meget lave temperaturer, og som ligger i betydelige højder.

Tidligere har man været af den opfattelse, at kun moderne mennesker kunne tilpasse sig forskellige miljøforhold, og at forhistoriske mennesker var utrolig dårlige til at sprede sig. Men fundet af kindtanden viser altså, at denisova-mennesket var i stand til at tilpasse sig både kulde og tropiske vejrforhold.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU