Opsigtsvækkende rapport: Tjener 150 milliarder i skattely om året

Der bliver stadig tjent gigantiske formuer i lande, som er velkendte for skattely, viser ny rapport

Opsigtsvækkende rapport: Tjener 150 milliarder i skattely om året

Få historien om den største skattely-skandale til dato: Panama Pappers.

Europas største banker er trods en række skandaler ikke færdige med at skovle penge ind gennem lande, som er notorisk kendt for skattely.

I en ny rapport fra EU Tax Observary lyder det nemlig, at 36 af kontinentets største banker tilsammen tjener op mod 150 milliarder kroner om året fra aktiviteter i skattely - eller hele 14 procent af deres overskud.

Det viser en gennemgribende analyse af de 36 bankers indberettede aktiviteter i alverdens lande, skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cayman Islands er et af de steder, hvor bankerne tjener store summer årligt. Foto: Shutterstuck
Cayman Islands er et af de steder, hvor bankerne tjener store summer årligt. Foto: Shutterstuck

Velkendte syndere
Disse tal stammer fra perioden 2014-2020, hvor bankerne med hovedsæde i 11 EU-lande har været underlagt krav om at indberette deres aktiviteter rundt om på kloden.

'Alt lagt sammen viser dette et væsentligt og stabilt forbrug og skattely af Europas banker over årene', lyder det blandt andet i rapporten.

Der er tale om internationale banker som Barclays, Deutsche Bank, Unicredit og Commerzbank, der tjener op mod 25 procent af deres overskud i lande, hvor skattesatsen er lavere end 15 procent.

Det er i velkendte skattely-lande som Cayman Islands, Bahamas, Panama, Guernsey og Isle of Man, at bankerne tjener styrtende summer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den britiske storbank tjener mere end halvdelen af sine penge i skattely. Foto: Tim Chong/Ritzau Scanpix
Den britiske storbank tjener mere end halvdelen af sine penge i skattely. Foto: Tim Chong/Ritzau Scanpix
 

58 procent i skattely
Ifølge rapporten er den britiske storbank HSBC med hovedsæde i Hongkong særdeles aktive i skattely-lande. Banken tjente således hele 58 procent af sit samlede overskud mellem 2014 og 2020 i netop skattely.

Men det er ikke en aktiv strategi fra bankens side, forklarer en talsmand:

'HSBC er den største bank i Hongkong med omkring 30.000 ansatte, og på grund af vores arv, størrelse på driften og strategien fortsætter en betydelig del af koncernens overskud med at opstå der. HSBC benytter ikke skatteunddragelsesstrategier, der har til formål at omdirigere overskud til lavskattejurisdiktioner, skriver HSBC i en mail til CNBC.

Danske Bank: Helt normalt
Flere danske banker optræder ligeledes på listen, men her er der eksempelvis hos Nykredit Realkredit ikke tjent én eneste krone i skattely i den undersøgte periode, viser rapporten.

Til gengæld har Danske Bank booket en del af deres overskud i skattely-lande. Her oplyser pressechef Stefan Singh Lailay,at der er tale om ganske normal bankforretning i Luxembourg og Irland, som også er på listen over skattelyæande.

- Banken er ganske rigtigt tilstede i Luxembourg og Irland, men det er med helt almindelig forretningsaktivitet. Vi har jo en bank i Irland, så derfor har vi naturligvis et overskud der, forklarer han.