Organisation: Black friday slog rekord

Interesseorganisation melder, at der i danske netbutikker på black friday blev omsat for 750 millioner kroner

Smartphones og computere har været rødglødende på black friday.

Lørdag tyder det på, at der blev sat rekord for danskernes nethandel.

Hos Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) lyder meldingen, at der fredag blev omsat for 750 millioner kroner i danske netbutikker.

Se også: Her er der "black friday" på boligmarkedet

FDIH er en interesseorganisation for virksomheder, der arbejder professionelt med e-handel og digitale løsninger.

- Vi har haft rekordomsætning i går og den største handelsdag på nettet nogensinde.

- Vi kan stå inde for tallet 750 millioner kroner omsat i danske netbutikker inden for det sidste døgn, og det er en fremgang på 50-60 procent i forhold til sidste år, siger Niels Ralund, som er administrerende direktør i FDIH.

Hos betalingstjenesten MobilePay er begejstringen også til at tage at føle på.

112 - 29. nov. 2019 - kl. 21:46 Brand i Bilka midt i shoppingfest

- Det så - med en kliché - helt vildt og ret fantastisk ud.

- Da fredagen var omme, havde danskerne gennemført 556.000 transaktioner med MobilePay på nettet svarende til et beløb på 376 millioner kroner, fortæller Peter Kjærgaard, som er pressechef for MobilePay.

Sammenlignet med sidste års black friday steg MobilePay på nettet med omkring 65 procent målt på antal kroner, der købes for.

Målt på transaktioner lå stigningen på 77 procent.

- Så det var en meget, meget massiv vækst for denne års black friday sammenlignet med sidste år, siger Peter Kjærgaard.

/ritzau/

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere