Organisation: Cekics novelle krænker børnekonvention

Det mener Intact Danmark, som bekæmper omskæringer. Novellen kaldes useriøst partsindlæg

Özlem Cecik har fået travlt med at forklare, hvad intentionen er med 'Ayse får en lillebror'. Foto: Polfoto
Özlem Cecik har fået travlt med at forklare, hvad intentionen er med 'Ayse får en lillebror'. Foto: Polfoto

Özlem Cekic og Oxfam Ibis er kommet i vælten i dag, fordi de via Læseraketten sender en novelle, hvor omskæring af en lille dreng sidestilles med en anden religiøs ting - nemlig dåben  - ud til folkeskolen.

Illustration fra novellem, 'Ayse får en lillebror'. Illustration Dorte Karrebæk
Illustration fra novellem, 'Ayse får en lillebror'. Illustration Dorte Karrebæk
 

Men novellen 'Ayse får en lillebror' er unuanceret mener Intact Danmark, som er en organisation, der bekæmper omskæring.

- Vores intention har ikke været at bagatellisere omskæring, men at hjælpe skoledrenge til at forstå, hvorfor en dreng under bruseren i baderummet ser anderledes ud end de andre, forklarer Oxfam Ibis.

Özlem Cekic har skrevet flere børnebøger om Ayse, så denne er bare én i rækken.

I den nye novelle, som kommer ud i skolerne i den kommende tid, sidder to veninder og en kvindelig lærer og taler om omskæring i forbindelse med Ayses nye lillebror, Isak.

'Er det en navnefest?' spørger klasselæreren Ingrid. 'Nej, det er en omskæringsfest. Isaks tissemand skal omskæres, fordi han er muslim. Han vil få så mange gaver,' siger Ayse glad. 'Hvorfor skal hans tissemand skæres?' spørger Anne forskrækket.'Lad os snakke om drengeomskæring,' siger Ingrid. 'I rigtig mange lande bliver drenge omskåret. Det betyder, at tissemandens forhud bliver skåret væk. Forhuden er det yderste hud på tissemanden. Det er et symbol på, at drenge er muslimer eller jøder.' 'Er det ligesom kristne, der skal døbes?' spørger Anne. 'Ja. Både omskæring og dåb er en religiøs tradition.'

Lena Nyhus, Intact Danmark, synes det er fint, at man i skolerne har snakke om bl.a. omskæring, men hun mener ikke, at en novelle som Cekics kan stå alene.

- Historien er som sådan harmløs nok, men den bør læses sammen med tekster, som redegør for kritikken af omskæring, mener hun.

- De mange som kontakter os, fordi de måske er vrede over deres egen omskæring, skal ikke opleve, at den amputering af deres krop, som de selv føler er forkert, skal bagatelliseres og sidestilles med en gang vandpjaskeri i forbindelse med dåben. Det omskårne barn heler ikke op igen. Det kan ikke gøres om, hvis en dreng ikke ønsker at vise sit tilhørsforhold til en religion på den måde. Derfor er det i strid med børnekonventionen. Der er tale om en religiøs mærkning, og det er krænkende, siger Lena Nyhus.

Hun tilføjer, at hun ser novellen som et useriøst partsindlæg.

Özlem Cekic siger til Ekstra Bladet:

– Jeg er rystet over, at en børnehistorie kan skabe så meget opstandelse. Den er skrevet for at åbne op for en debat. Næsten alle muslimske og jødiske drenge, der går i folkeskolen, er omskåret. Både Hasan og Jair, der står under brusebadet, ved godt, der ser anderledes ud end andre. Jeg skriver, at både omskæring og dåb er en religiøs tradition, men at den ene får vand i hovedet og den anden får skåret noget af sin forhud af. Det vil være fladpandet af mig at sammenligne handlinger, som er anderledes. Kritikerne slår bare automatpiloten til, fordi der er tale om omskæring. Det er ikke en ph.d-afhandling., men en børnefortælling, og den glorificerer ikke drengeomskæring. Den forklarer, at mange drenge bliver omskåret og hvorfor, så børnene har et udgangspunkt for at tale omskæring. På den ene side har vi folk, der siger, at det er lemlæstelse og på den anden side råber nogen antisemitisme og islamofobi. Midt i alt det har du børnene. Det er dem, jeg har skrevet historien til.

Opdateret med citat fra Cekic kl. 21.03

260 kommentarer
Vis kommentarer