Annonce:
Annonce:

Organisationer: Australsk flygtningeø gør børn selvmordstruede

Selvmordsforsøg blandt børn får organisationer til at slå alarm over "mental sundhedskrise" i flygtningelejr

Annonce:
Følg Samfund

Australiens kontroversielle flygtningelejr, som er placeret i den lille østat Nauru, har længe været plaget af anklager om overtrædelser af menneskerettighederne.

Nu trækker Nauru igen overskrifter på grund af voldsomme beretninger om selvmordsforsøg og forsøg på selvskade blandt flygtningebørn på øen.

Det skriver BBC.

- Vi er begyndt at se en selvmordspræget opførsel blandt børn helt ned til otte- og tiårsalderen. Det er absolut en krise, siger Louise Newman.

Hun er professor i psykiatri ved Melbourne Universitet og arbejder med familier og børn på øen.

Flygtninge, der forsøger at komme til Australien i båd, bliver samlet op og sendt til transitcentre uden for australsk territorium. Blandt andet til lejren i Nauru.

Organisationerne, der arbejder med familierne på Nauru, optegner et brutalt billede af børnelivet i lejren.

Annonce:

Mange børn har levet hele deres liv i lejren uden nogen idé om, hvad deres fremtid vil bringe.

De traumer, de har oplevet, kombineret med de ringe og til tider sundhedsskadelige forhold, de lever under, kan skabe en følelse af håbløshed.

Natasha Blucher, der er leder på ressourcecenteret for asylansøgere (ASRC), som arbejder med familier på Nauru, oplyser, at ASRC kender til mindst 15 børn, som gentagende gange har forsøgt at begå selvmord eller jævnligt gør skade på sig selv.

Derudover kæmper mindst 30 børn med voldsomme mentale problemer, der kan udvikle sig til at blive livstruende.

Natasha Blucher vurderer, at problemet er nået til et kritisk punkt.

- For tre måneder siden så vi så småt starten på det, men siden da er det eksploderet, siger hun til BBC.

Organisationen Læger for Flygtninge rapporterer ligeså om 60 sager med børn, der lider af mentale problemer på Nauru.

En række menneskerettighedsgrupper har kraftigt opfordret den australske regering til at flytte de 119 flygtningebørn i lejren væk fra Nauru.

Australiens nye premierminister, Scott Morrison, har gennem de seneste år været en af de største fortalere for den hårde kurs over for flygtninge i landet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: