Orkan giver 25 meter høje bølger i Norge: Sådan bliver Danmark ramt

I dag rammer orkanen 'Ole' det nordlige Norge. Vejret bliver så ekstremt, at vi også også kommer til at mærke lidt til 'Ole' i Danmark

Norge har før været udsat for voldsomt vejr. Her et billede fra Averøy i 2011. (Arkivfoto: AP)
Norge har før været udsat for voldsomt vejr. Her et billede fra Averøy i 2011. (Arkivfoto: AP)

Lørdag eftermiddag rammer orkanen Ole det nordlige Norge med vindstød på helt op til 45 m/sek. og bølger på helt op til 22-25 meter i højden. Det bliver med andre ord ekstremt.

Det fortæller statsmeteorolog, Matilda Hallerstig til til vg.no.

Det samme blæsevejr som rammer Norge, kommer også til at ramme Danmark. Men her bliver det langt mindre kraftigt. Vagthavende meteorolog hos DMI, Henning Gisselø, fortæller til Ekstra Bladet:

 - Vi kommer ikke op på storm i Danmark, men vi får stormende kuling og vindstød af stormstyrke.

Det er især i kattegatområdet,  i Nordvestjylland og på Bornholm det for den kraftige vind at føle.

- Det begynder i løbet af i aften og fortsætter i løbet af natten. Herefter aftager vinden igen, forklarer DMIs meteorolog.

Men hvor slemt bliver det i Norge ifølge dine prognoser?

- Det er en decideret orkan, der ligger og generer dem. Så det er i en hel anden kategori, end det vi har her hos os. Det er helt oppe i den nordlige del af Norge, at det bliver slemt. Og fordi der er så langt derop, kommer vi ikke til at mærke mere til det, end lidt blæsevejr, siger Henning Gisselø.

Jeg har læst, at de forventer bølger på over 20 meter i højden. Er det korrekt?

- Det lyder ikke usandsynligt. Orkan kan give meget, meget høje bølger. Det er meget sjældent, at vi har orkan i Danmark, men selv når vi har, ser vi slet ikke SÅ store bølger. Nordsøen er simpelthen ikke stor nok til at lave så store bølger. Havet mellem Norge, Island og Grønland er så stort, så der kan virkelig blive bygget nogle store bølger op, siger DMIs meteorolog.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere